2. Juledag – Ugens uimodståelige uge 50

Juleforberedelser, stress og miskommunikation. Foto: Erik Aavatsmark, Cosmo film

Julen siges at være hjerternes fest, men som rimet i en klassisk popsang, er højtiden for mange forbundet med mere smerte end hjerte. En ting er at de fattige og hjemløse bliver flere og flere om at dele den mad og varme som nødhjælpsorganisationerne deler ud til jul. Næ, så længe vi andre middelklasse danskere kan stresse rundt efter den helt rigtige and eller flæskesteg og kæmpe gavekøb på kredit, så er der vel ingen julegris på isen? Vel!?!

Kortfilmen 2. Juledag, der har Fritz Helmut og Rita Angela i hovedrollerne som det aldrende ægtepar Alfred og Erna, er på trods af produktionsår i 2000, en evig aktuel historie om julens stress og det at blive gammel. Parret, der er flyttet fra den gamle gård til parcelhus, går og pynter op til 2. Juledag med familien. Bordet er dækket dagen i forvejen, men da datteren ringer og nævner sønnens forventninger til mormorens lagkager, breder panikken sig. Erna har nemlig glemt alt om det, og takker i stolthed nej til datterens hjælp. Samtidig har Alfred problemer med at sætte den nye parabol op, som hans børn har givet ham i julegave. Da han også snakker med datteren i telefonen, lyver han og siger at den skam er sat op, selvom han et øjeblik før, har stået og bandet over den polske opsætningsmanual og efterfølgende sparket til den tallerkenformede tingest med ordene: ”hvem fanden har også brug for mere end 20 kanaler!?!”
Indenfor igen, bliver Alfred vidne til Ernas stigende desperation. Hun har brændt lagkagebundene på, alt imens hun har søgt efter nogle aflagte støvler, som hun mener at barnebarnet måske kan passe. Hendes hysteri bliver for meget for Alfred, der skynder jeg ud til parabolen igen. Da han lidt senere kommer ind igen, er Erna forsvundet. Han finder hende dog i bilen, hvor hun grædefærdigt snakker om at der ikke er mere sukker. Dette låner Alfred hos naboen og prøver sågar at hjælpe Erna med at lave lagkagerne. Selvfølgelig når de at blive færdig med forberedelserne til festen, på trods af den dårlige kommunikation de to imellem, Alfreds hidsighed og Ernas glemsomhed.
Filmen slutter med at parret står klar i døråbningen, klar til gæsterne. Måden de er filmet på, med lyset strømmende ind udefra i en nærmest idyllisk glans, er på mange måder ganske ironisk og sigende i forhold til det spørgsmål jeg stillede i starten. For bliver vores jul lykkeligere af, at vi skal nå en masse ting før det kan blive rigtig jul. Hvad glæde har vi af maset, hvis vi som Erna, nærmest går i spåner til sidst over småting. Og hvad glæde har vi af store dyre julegaver, når vi som Alfred ikke kan finde ud af at bruge endsige se et formål med dem?!  2. Juledag er en lille uimodståelige og anderledes perle af en julefilm, der ikke gør meget stads af sig, men på simpel vis minder os om, at tiden op til jul er fyldt med stress og jag, hvor glæden tit glemmes i jagten på julehygge og gaver!