Blair Witch

Foruden flere kameraer er der intet nyt under trækronerne i Wingard og Barrets opfølger til den format-definerende ’The Blair With Project’.

Heather har været sporløst forsvundet i 20 år, men da hendes bror James ser et glimt af hende i et found footage youtube-klip, beslutter han og nogle venner sig for at drage ind i Burkitsvilles mørke skove i et sidste desperat forsøg på at finde hende. Hele projektet dokumenteres af veninden Lisa, der bringer alt godt fra gadget-biksen af droner, GoPros og øresneglskameraer. Med på slæb får de også uploaderen af videoen, den lokale Lane, og hans kæreste, så hvad der end eksisterer derude har nogle flere amerikanske unge at guffe sig igennem.

Gamle tricks med nye kameraer
Der er store spørgsmål, der med det samme melder sig. Først og fremmest hvorvidt instruktør-forfatterparret Wingard og Barret, der sammen har leveret effektive genre-oplevelser med både ’The Guest’ og ’You’re Next’, kan bringe noget nyt til projektet. Formelt når man lige at få forhåbningerne op. Øresneglskameraerne som de alle udstyres med, gør ’Blair Witch’ anno 2016 langt mere dynamisk end sin forgænger da man nu –gisp- kan krydsklippe og alt muligt! På samme måde er inklusionen af en drone en lovende lille tilføjelse, der ikke bruges til noget bemærkelsesværdigt.

Der er ingen formelle innovationer at finde, og det bliver hurtigt klart, at holdet bag hellere vil skræmme publikum fra vid og sans. Det er vel også helt i orden på sin vis, men det bliver aldrig helt rædselsvækkende. Bevares, filmen er da ikke uden sin uhygge og man ikke rigtig nære sig fra at spejde efter noget uhyrligt ude i mørket. Det ville bare have været lige den grad mere effektivt, hvis det skræmmende ikke annoncerede sig med en typisk, tung dronen, der desværre fjerner enhver illusion af autenticitet. Hvilket er hvorfor den absolut mest effektive scene fokuserer på ens karakter hviskende insisteren på, at den anden er ok, mens hun er filmet i et ekstremt close-up i en parafrase på originalens famøse confession-cam scene.

Knap så blær’ Witch
Forholdet mellem den oprindelige ’The Blair Witch Project’ og den aktuelle efternøler minder i alt for høj grad om forholdet mellem ’[REC]’ og ’[REC]2’. Der er tale om en found footage efterfølger, der ryster posen ved at udvide rollelisten, udbygge mytologien og tilføje alt muligt ekstra teknologisk legetøj. ’[REC]2’ endte som sit helt eget bæst og ’Blair Witch’ anno 2016 flirter med at gøre det samme i præcis fem minutter. Løjerne tager rigtig fart og man kunne f.eks. dårligt have ønsket sig en federe afsløring af pindefigurernes, der dukker op i træerne omkring lejren, egentlige formål. Hvad end det er kærlighed eller ærbødighed over for oplægget, så tager det over og ’Blair Witch’ ender som mere af det samme: Unge amerikanere, der råber og skriger mens de vifter diverse kameraer rundt i den skumle skov – alt imens publikum på tilstrækkelig vis gyser og underholdes.