Selvom Mikkel Boe Følsgaard slår som hest sparker, så mangler ’Den bedste mand’ lige et ekstra jab eller to for at vinde på knock out.
Det er hverken Mikkel Kessler eller Brian Nielsen der er i fokus i dette danske boksedrama, men derimod Jørgen ’Gamle’ Hansen. Den umulige mesterbokser, der tog fusen på alle i slutningen af 1970’erne. En særdeles trimmet og karikeret Mikkel Boe Følsgaard spiller den hårdtslående højrehånd fra Aalborg i Mikkel Serups fortolkning af den sande historie om den umulige kamp. Det er nemlig hvad den var. Den umulige kamp mod omgivelserne, og ikke mindst kampen om at overvinde sig selv som ’Gamle’ må kæmpe.
Underdogens kamp
I bedste David mod Goliat stil kæmper Jørgen ’Gamle’ Hansen mod den salve af hårdtslående modstand, der bliver sendt imod ham. Økonomisk forlegenhed, problemer med formen, folks spottende kommentarer og ikke mindst det nye boksehåb Ayub Kalule, som hans promoter Mogens Palle (Søren Malling) har hentet fra Uganda. ”The Black Dane skal være verdensmester!” bliver proklameret. Men ’Gamle’ lader sig ikke slå ud, og med replikker rappere end hans fodskifte parerer han ethvert personlig knock out, selvom omgivelserne er ved at slå ham ud og alt tyder på en pension for den gamle bokser.
Den hårde kamp
I sit private ringhjørne har han selskab af sin kone Hanne (Lene Marie Christensen), der som en hard hitter af en forhandler forsøger at få det hele til at hænge sammen for den hårdt prøvede familie, hvilket bl.a. indebærer at det nye boksehåb Ayub Kalule flytter ind hos familien, så de kan tjene lidt ekstra penge hos den pedantiske promoter Mogens Palle. Det sker til stor frustration for ’Gamle’, der ved første øjekast bestemt ikke bryder sig om den talentfulde bokser fra Afrika, selvom de ikke en gang bokser i samme vægtklasse. Men måske er netop Kalules ankomst i både boksering og hjem, hvad der skal til at sætte ’Gamle’ i omdrejninger. Til trods for at hyggeracismen hersker i 70’ernes Aalborg ryster den godmodige protegé fra Uganda ikke på boksehandsken. Han kommer til at spille en afgørende rolle for Gamles jagt på den ultimative boksehæder: En titelkamp.
En uventet mulighed for at bevise sit værd som bokser opstår for vores helt, men kampen mod sig selv og en dyster fortid, som præger hans præstationer, virker uoverkommelig. Derfor får ’Gamle’ brug for hjælp fra et uventet, men noget forudsigeligt ringhjørne. Det er ganske symptomatisk for fortællingen om den gamle bokser. Som en tilskuer ved ringside sidder man og håber på et overraskende nyrehug, eller en lige højre, der kommer bag på os, men filmens egentlige crescendo fiser en lille smule ud i de ellers flotte og gennemførte 70’er rammer.
En sand champ i et overfladiske rampelys
Selvom historien om Jørgen ’Gamle’ Hansen er interessant og sympatisk, så bliver den til tider en forudsigelig og småkedelig kamp, der virker som aftalt spil for at underholde publikum. Desværre mislykkedes det til tider. Som en boksefilmenes ’Tarok’ bliver ’Den bedste mand’ en halv pauver omgang og den ellers sympatiske champ bliver desværre lidt firkantet og kedelig at følge. Derfor vinder filmen kun noget knebent på point i sidste omgang.