Anja & Viktor i Medgang og modgang – Premiere 12/9/2008

Anja er ikke helt glad for det nye kamera på toilettet! Foto Nordisk Film

Anja & Viktor i medgang og modgang
Ja. 4 gange er kæden hoppet af og kørt i tomgang med nyere dansk films svar på folkekomedien. Filmkøbmanden Regner Grasten, der har stået bag bommerter som ”Bananen  – skræl den før din nabo“, og “Rich Kids” har, sammen med den faste manuskriptforfatter og nu instruktør Søren Frellesen,  begået den 5. film i serien om den kiksede Viktor og den smarte Anja. Den første film fra 1999 tog sit udgangspunkt i Dennis Jürgensens fine lille ungdomsbog; Kærlighed ved første hik, som er helt tilbage fra 1981.

Denne anmelder må indrømme, at han dengang sagtens kunne se den kitschede charme ved den unge Robert Hansen, som den håbløse romantiker Viktor, der er ulykkelig forelsket i den smarte og flotte Anja spillet af den meget lidt grimme Sofie Lassen-Kahlke. De to unge skuespillers charme og portrættering af den svære første kærlighed reddede filmen fra dens fæle og aggressionsfremmende farceleementer!

Spørgsmålet er om denne charme her ved den femte film ”Anja og Viktor i medgang og modgang” kan sikre den gode romantiske underholdning eller om kærligheden har udviklet sig til et fornuftsægteskab plaget af vane og forudsigelighedens falske tryghed?

Forudsigelighed er der i hvertfald. Karaktererne er stort set de samme, som i de forrige film. Som eksempelvis Peter(Joachim Knoop) Viktors tidligere rival, der er flyttet sammen med den rigide Regitze(Birgitte Hjort Sørensen), Denne styrer med fast hånd ham, børnene og tilmed at Anja, Viktor samt deres lille datter ulovligt smides ud af opgangen på Skt. Hans Torv.

Imens de venter på rettens afgørelse bor de i øvelokalet hos Viktors gamle klassekammerater Nikolaj(Jonas Gülstorff) & Torkild(Karl Bille), der primært ernærer sig ved en tvivlsom budservice. Da de to turtelduer mærkeligt nok ikke har hørt om gratisadvokathjælp og er meget opsatte på at få drømmeboligen igen forsøger de at hyre en dyr advokat.

Retssagen ender med at Anja & Viktor godt kan flytte tilbage, på den betingelse at de skaffer 1 mill. Inden en måned. Gode råd er som bekendt altid dyre og da Anja ikke rigtigt har held med sin karrierer i reklamebranchen og Viktor ikke kan tjene nok som brandmænd, besnæres han af Gittes forslag om at melde dem til quizprogrammet ”I Medgang og Modgang”, hvor flere par via opsatte kameraer i hjemmet dyster om at vinde 1 million kroner.

Selvfølgelig ender Anja & Viktor i finalen imod Peter & Regitze og det på trods af flere forudsigelige forviklinger som da Anja finder ud af at de er på TV vel at mærke efter at hun har fortalt om sin menstruation.

Anja & Viktor i medgang og modgang er en romantisk komedie af slagsen som Hollywood er kendt for at leverer som fast metervare. Væk er mange af de hæslige farceelementer, der gav specielt de første film, en uudholdelig tåkrummende anstrengthed på linje med de værste danske folkekomedier.

Bevares, det overkarikerede/dårlige skuespil i de bærende roller, er der stadig alt for meget af,  og plottets middelmådige konflikt og forudsigelighed(vind Reality showet og du bliver gift med prinsessen og flytter ind i drømmeboligen) skal nok få en del til at løbe skrigende væk.

Filmen formår dog trods alt at være sjov sine steder og specielt det sidste kvarter, hives filmen op et regulært underholdende niveau. Dette skyldes primært et væld af gode biroller bl.a. Tommy Kenter som Viktors kvindeelskende chef.

Carsten Bang som en små psykotiske kommunalt ansat, Jan Gintberg som den sleske TV-vært og ikke mindst producerparret spillet af Vicki Berlin & Christina Sederquist, der faktisk formåede af få denne anmelder til at grine for første gang til en Anja & Viktor film!