Annihilation

En mystisk meteor er for 3 år siden styrtet ned i en sump i det sydlige Florida, og ud fra den vokser energifeltet “The Shimmer” sig eksponentielt frem. Dette har skabt “Area-X”, et sted der fortærer og forvrænger alt DNA, fra både planter, dyr og de mennesker som vover sig derind. Biologen Lena (Natalie Portman) melder sig frivilligt, til hvad der forekommer at være en selvmordsmission, ind i det ukendte.

Løst baseret på den første bog i The Southern Reach-trilogien af Jeff VanderMeer, formår instruktør og manuskriptforfatter Alex Garland, at præsentere os for en ny tvistet verden, hvor naturlove ophæves og omskrives.
Samtidig takler han respektfuldt sensitive emner som depression, sorg og beslutningen om accept eller kamp imod det uundgåelige.
I midten af dette kaos svæver ønsket om selvdestruktion og spørgsmålet om menneskelig motivation. Hvad driver os som individer? Er det videnskabelig nysgerrighed, heltemod eller kan det være noget tredje og langt mørkere?


W
omen-on-a-mission
Der er mange fortællinger, som behandler opdagelsesrejse. Om det gælder en tur til et uopdaget land på tværs af Atlanten eller mødet med aliens på fremmede planeter, så rummer det en tidløs attraktion på vores nysgerrighed. Annihilation er ingen undtagelse.
Her fremvises et team af 5 kvalificerede kvindelige udforskerer: Lena den tidligere soldat og nu biolog, en geolog, fysiker, læge og psykolog.

Det faktum at holdet udelukkende består af kvinder, fremhæves ikke af Garland, som med selvsikker selvfølgelighed præsenterer os for en verden, hvor de kompetente forskeres køn ikke er af vigtighed for deres evner og filmens handling.


Overbevisende portrætteret

Dette action-sci-fi-horror-svampetrip handler om dybt psykologisk sårede intelligente karakterer, som reagerer begavet på de prøvelser de udsættes for.
Ingen udbryder “lad os dele os op” eller beslutter sig for at spise af de ukendte bær.
Nej, dette hold består af praktiske folk, som forbliver overraskende fokuseret og professionelle, længere end de fleste af os ville, hvilket betyder at vi som publikum forstår og sympatiserer med deres beslutningsprocesser.

Tidligere roller i V For Vendetta (2005) og Black Swan (2010) fra Portmans karriere beskriver bedst Lenas fysiske prøvelser, alt imens Tessa Thompsons præstation som den selvødelæggende fysiker Josie, er hjerteskærende, sårbar og nuanceret, hvilket står i hård kontrast til hendes tidligere roller, bl.a. som skråsikker valkyrie i Thor: Ragnarok (2016).
Filmens emotionelle anker ses i flashbacks i form af en sød og sexet Oscar Isaac, som Lena’s formodet afdøde mand, hvilket forfriskende nok for engangsskyld gør en mand, ikke en kvinde, til den sentimentale “love interest”.


Håndværket bag

Garland er først og fremmest forfatter og endnu engang leverer han et manuskript som på intet tidspunkt vægter action og suspense højere end lynende intelligens.
Selvom der er langt til original materialet, har Annihilation, på trods af en komplet “nyopdigtet” handling, bevaret den knugende uro som gør The Southern Reach til en bogserie man som Joey i Friends (1994-2004), må ligge i fryseren når spænding ikke er til at holde ud.

På trods af bizarre drejninger, er man som seer aldrig i tvivl om autenciteten af “Area-X” , men føres sikkert igennem sumpen akkompagneret af overbevisende visuelle effekter, skuespillere i topform og et atmosfærisk lysdesign, som frembringer og understøtter filmens mest hårrejsende smukke sekvenser.
Med en voksende paranoia og stærke konnotationer til kræftsygdom og global opvarmning, sætter Annihilation spørgsmålstegn ved vores plads i naturen, menneskets indre ønske om selvdestruktion og viljen til at overleve.

Annihilation er et spektakulært værk, som ikke blot kommer langt ind under huden, men bliver en del af dig.