Dag 1:

Vi sidder i skrivende stund på Das Filmcafé (when in rome) og nyder en kold øl nær vores base i Berlin de næste 7 dage, Alcatraz Hostel. Angelina Jolie ser ned på os fra en plakat på væggen og selvsamme kvinde var bagmanden(kvinden) bag aftenens filmmæssige afslutning.

Vi startede dagen med at få vores festivalbadges i festivalens pressecentrum på det luksuriøse Hyatt Hotel. Vi snusede lidt omkring og fandt, at der var kendisser og stjernestøv lige i nærheden. Berlinalens internationale jury holdt nemlig åbningspressekonference, så vi masede os ind med missionen at finde ud af, hvor Jake Gyllenhall går i byen. Udover Mr. Gyllenhall tæller juryen også prominente navne som den britiske instruktør Mike Leigh og Lars von Triers nuværende muse Charlotte Gainsbourg. Der var med andre ord godt med stjernestøv, men der var desværre ingen af os, der turde nærme os den store hollywoodstjerne, da han rent ud sagt virkede træt af at sidde i rampelyset. Måske stjernen havde tømmermænd? Vi må se om vi kan fange ham ved anden lejlighed.

Fra pressekonference til festivalens første film. Farewell, My Queen er en fransk periodefilm om den franske revolution, med en lidt anderledes vinkel end man er vant til at se. Vinklen lå nemlig hos en tjenestepige ved Versailles-hoffet, så alt hvad man hørte om folkets oprør kom gennem sladder fra hofdamerne og andre ved hoffet. Det viser sig, at tjenestepigen er forelsket i dronningen, Marie Antoinette, men det er stort set også den eneste karakteristik, der kan definere tjenestepigen. Hun fungerer derfor kun som den passive protagonist, der som centrum for fortællingen, ser med fra sidelinjen, mens begivenhederne udfolder sig omkring hende. Filmen er en del af festivalens hovedkonkurrence, og er klart seværdig, men manglede hele vejen igennem det sidste gear for at få den helt op i omdrejninger.

Dagens film nummer to var så langt fra den franske revolution, som man kan komme. Vi satte os nemlig til rette til en indisk Bollywood-actionfilm, der mest af alt kan beskrives som en indisk, cheesy, b-filmsinspireret, hæsblæsende Mission Impossible møder Ocean’s Eleven. Ja, lidt af en mundfuld, men vi var mildt sagt godt underholdt! Filmen hedder Don – The King Is Back og handler om den indiske crimelord-helt, Don, der på flugt fra Interpol og narkokarteller forsøger at begå “det perfekte tyveri”. Don var en specialvisning her på festivalen, og hvis den kommer i danske biografer, har den Nosferatus velsignelse.

Dagens tredje og sidste film var In the Land of Blood and Honey – og det var her den smukke Angelina Jolie var i centrum. Angelina var dog ikke i sin sædvanlige skuespillerrolle, men var denne gang instruktør, manuskriptforfatter og producent – det må man tage hatten af for, især taget i betragtning af, at slutresultatet var forholdsvist vellykket. Filmen handler den bosniske borgerkrig/masseudryddelse af muslimer, og det var ikke nogen opløftende film. Der blev manipuleret godt med følelserne i kraft af utallige voldtægtscener og babymord. Således føles øllen på Das Filmcafé også ekstra fortjent og tiltrængt.

/Martin Wolsgaard & Lars Juul Hauschildt