Dag 3:
Efter vi afsluttede bloggen i går tog vi til pressekonference med holdet bag Don – The King is Back, dog minus Don selv (Shah Rukh Khan) som først flyver ind senere på ugen. Udover at instruktøren Farhan Akhtar fortalte om, hvordan det var at lave filmen, og hvordan det var at sprænge dele af Berlin i luften (i filmen), oplevede vi to ting som især gjorde sig gældende. Den første var, at det er helt utroligt, hvordan pressefolk fra hele verden er så elendige til at stille spørgsmål til pressekonferencer uden først at komme med en kæmpe filosofisk udredning eller en gedigen omgang brown-nosing, som spørgsmålet helt går tabt i. Det er et under, at filmfolkene kan formå at komme med et nogenlunde sammenhængende svar til noget af den gang mundlort som nogen journalister fyrer af. Der må være en helt særlig bootcamp for filmfolk, hvor de lærer at svare på dumme spørgsmål. Den anden ting vi oplevede var charmen fra den skønne Priyanka Chopra, som spiller Roma i filmen. Magen til indisk skønhed skal man lede længe efter, og hun fortryllede i hvert fald Nosferatus udsendte. Novra hun er smuk!
Senere på aftenen stod den på mingling til det danske filminstituts fest. Vi må indrømme, at vi gik en smule nervøst til arrangementet, da vi begge synes det er noget akavet at trænge sig på i en stor indspist gruppe af gamle mennesker – de danske filmfolk er selvfølgelig søde og rare, men udefra ligner de lidt en lukket fest. Heldigvis for os var der fri bar, så vi drak os lidt mod til, og så gik der heller ikke længe før vi var faldet i snak med en canadisk fyr, der er på Berlinale for at promovere og repræsentere den canadiske film- og kunstfestival i Montreal, Quebec. Vi greb chancen og scorede et visitkort og en mundtlig aftale om akkreditering til festivalen, som løber af stablen i oktober. Det skal der følges op på, for vi vil begge tossegerne udvide vores festivaldækning til det nordamerikanske kontinent (*host host* Sundance og Toronto *host host*)! Derefter var aftenen en strålende succes, men nok om gårsdagens eskapader.
Lørdagen startede med finsk nazi-action-sciencefiction-komedie. Vi tog nemlig i en proppet sal for at se Iron Sky, og det var absolut en fornøjelig oplevelse! Filmen fortæller historien om en flok nazister, som Hitler i slutningen af anden verdenskrig sender til the dark side of the moon, for at beskytte de nazistiske idealer. Her gemmer de sig indtil 2018 hvor den månenazistiske invasion af jorden er nært forestående. Der er intet der er helligt i Iron Sky, der bliver gjort grin med alt og hvornår er det ikke sjovt at gøre grin med nazister og The United States of the Americas (som månenazisterne så smukt udtrykker det). Se for eksempel også den norske zombie-splatter-perle Død Sne fra 2009.
Efter Iron Sky løb vi ind i lidt planlægningsproblemer, så det finske nazieventyr blev dagens eneste filmfornøjelse, men så fed som den var, gør det os ikke noget synderligt. I stedet for flere film tog vi til interviewsession med Thure Lindhardt og cremen af dansk filmpresse. Det skal vi nok få klippet sammen til en lækker lydsnas til jer, når vi sender Nosferatus Berlinale-special torsdag d. 23. februar.
The moon nazis are coming!
Fotos: privat
/Martin Wolsgaard og Lars Juul Hauschildt
