Bliv omfavnet af ’The Farewell’ og al dens melankolske herlighed

Copyright: Angel Films

I midten af et familiedrama opslugt af hemmeligheder står en af Hollywoods egne, der for alvor stråler på lærredet. Hemmeligheden er en kvinde, og den kvinde er Awkwafina.

Dette års Oscar-sæson bød som altid på snakken om de såkaldte snubs – film, skuespillere eller andre aktører i branchen, der trods en imponerende indsats, ikke modtog priser til årets prisshows.

Om du var forkæmper for ’Once Upon a Time in Hollywood’ som årets bedste film, eller var forfærdet over at Adam Sandler i ’Uncut Gems’ blev overset, ja, dem er der efterhånden ikke for lidt af.

Og efter en biograftur i familiens favn må denne anmelder konstatere, at ’The Farewell’ er en af dem. I allerhøjeste grad.

Instruktøren Lulu Wang fortæller historien om Billi (Awkwafina), en New Yorker-pige der genforenes med sin kinesiske familie, da hendes bedstemor konstateres uhelbredeligt syg.

Der er bare lige én hale ved det hele: Bedstemoren ved ikke selv, at hun er døende. Og de pårørende har ingen planer om at afsløre det.

Mellem to verdener
Dette komediedrama er ikke ligefrem muntert.

Billis familie ønsker at nyde den sidste tid med bedstemoren, Nai Nai (Zhao Shuzhen), og alene står hun imod deres beslutning om at lade familiens ældste være lykkeligt uvidende om sin forestående død.

Sammenkomsten i hjembyen Changchun, der er forklædt som et falsk bryllup, bliver derved en dans mellem glæde, sorg og en overskyggende skyldfølelse.

Og Awkwafina stråler nærmest.

Den unge rapper fik sit gennembrud på filmscenen i spinoff’et ’Ocean’s 8’, og den roste, all Asian cast romcom ’Crazy Rich Asians’. Mildt sagt har hun braget frem ad de seneste par år.

Og ligesom hun mestrer komedien, viser oplevelsen af hende i en såkaldt ”seriøs” rolle, at hun er kommet for at blive.

Med læberne tæt presset sammen, slappe skuldre og et tomt blik i øjnene, når hun bydes velkommen af sin livlige rollemodel fra barnsben, så er det svært ikke at holde af hende.

Det er her, hun balancerer mellem sine to verdener: På den ene side den amerikanske drøm overfyldt med husleje, der for længst skulle have været betalt – og på den anden, den akavede genforening med familiemedlemmer, spredt ud over hele verden.

Ikke en nem pille at sluge.

De små glæder
Billi og hendes bedstemor står i kontrast til hinanden næsten lige så meget, som de to byer handlingen spiller ud i.

Hvor den unge kvindes New York-lejlighed ligger hen i mørket, er den kære Nai Nais hus altid mere end nok belyst. Noget lignende overbelysning går faktisk igen på sådan set alle lokationer i hjembyen, og det går ind under huden på en som seer.

Enhver krog fremvises i et hvidt skær, og der bliver aldrig en tvivl om, hvor vi befinder os. I modsætning til den viden, der æder vores hovedperson op, så er der i det visuelle ingen plads til hemmeligheder.

På samme måde finder vi melankolien hos Billi, hvorimod hos hendes bedstemor netop er det, der måske er meningen med det hele. En kærlig omfavnelse, og en lattermildhed midt i sorgen.

’The Farewell’ leger med livets uvidenhed, familiedynamikken og hvor langt, man egentlig vil gå for at beskytte dem, man holder af.

Vores kvindelige frontganger trækkes mellem to forskellige kulturer og to syn på sorgen. Som anmelder trådte jeg ud af filmens grædefærdige favntag med en påmindelse om at give plads til de små glæder i livet. Og at der, for at være helt ærlig, ikke er noget Awkwafina ikke kan.