Bremen Teater var badet i lyserøde spotlys til den årlige prisfest, der bød på ros og ris og en god gammeldags opsang til filmbranchen.

Aftenens store vinder af Shortlist-prisen var #MeToo-kortfilmen ’En Flirt’ af instruktør Zinnini Elkington, der med en stærk tale satte spørgsmålstegn ved den manglende, eller i hvert fald al for sene, fokus på sex-chikane og overgreb i mediebranchen.

Der var skruet godt op for opsangen til den ældre generation af filmskabere, da hun I sin tale genfortalte en oplevelse, hun havde haft for et par uger siden.

Zinnini fortæller, hvordan hun blev afbrudt af en ældre kvinde fra et bureau, mens hun stod og instruerede. Hun beder hende om at lade være, hvorefter kvinden svarer: ”Hør her, nogle gange kan det være ret betryggende med en moden stemme”.

Zinnini fortæller, at hun var ked af, at hun ikke sagde noget imod kvinden, men siger til publikum, at: ”Jeg synes verden har brug for nye stemmer, mangfoldige stemmer, yngre stemmer, repræsenterede stemmer, nuancerede stemmer. Så til alle jer der sidder i salen, tak for alle jeres fantastiske film. Og husk, det er sgu os der brug for. Det er ikke dem, der sidder der nu. Det er fandme os, der er fremtiden (…) Bliv ved med at lave film og fuck de gamle”.

Hun slutter på en noget kontroversiel tone, som både mødes med grin, klapsalver og hujen, men dog også et par, der sad bag mig, som sagde ”Nå okay. Undskyld jeg er her”.

En aften i repræsentationens navn

Lige meget hvad, så er det tydeligt at mærke den store udvikling, der er sket siden Sofie Linde stod frem og fortalte om hendes oplevelser. Med den største pris i år givet til et #metoo-fokuseret drama, tror jeg, vi er på vej det rigtige sted hen.

Shortlist vinderen, ’En flirt’, som også vandt for bedste manuskript, omhandler en ung journalist (Marie Bach Hansen), som er ude for et overgreb fra sin nye chef (Niels Olsen).

Det er en film om søstersolidaritet og stærke karakter. Et generationsopgør, der viser kløften mellem unge kvinder, der står frem og ældre kvinder, der er blevet låst fast i systemet, som Ekko-juryen forklarer, da de overrækker hende prisen og 25.000 kr.

Holdet bag filmen er blevet hædret og rost til skyerne fra Ekkos anmeldere og bliver sat frem som det nye unge håb på den danske filmscene.

Værter i topform og færøsk vi vinder

Hele aftenen var præget af taler om repræsentation og nuancer i filmbranchen. Værterne snakkede om latterligheden af, at have en pris, der hedder ’bedste kvindelige skuespiller’, når man så lige så godt kunne have ’bedste blinde tonemester’.

De kække kommentarer og vigtige budskaber blev især båret af aftenens værter, skuesspillerne Zaki Youssef og Besir Zeciri, som havde fingeren på pulsen af samfundet og viste lige præcis, hvordan man får publikum sat på spidsen. På den gode måde. Og med ’presentere’ som Thomas Vinterberg, Joy Mogensen og Jørgen Leth, var der ikke sparet på de kække, kloge og vise kommentarer, som omfavnende aftenen.

Vinderen af bedste fiktion var til den vidunderlige ’Ikki Illa Meint’, der adresserer unges adfærd på sociale medier og konsekvenserne deraf.

Det er en fantastisk film, som jeg personligt håbede på vandt, så jeg klappede højt, da instruktøren, den færøske Andrias Høgenni, rystende klatrede op scenen med en tåre på kinden og et kæmpe smil på læberne. Samme film vandt en pris på Cannes-filmfestival sidste år, så jeg glæder mig virkelig til at se, hvad Høgenni’s næste projekt bliver.

Vinderen af Publikumsprisen går i år til en film af det spirende og spændende talent Kristine Bidstrup for hendes smukke film ’Lidt Endnu’. Filmen er produceret og filmet med hjælp fra det frembrusende film-lab Filmhøjskolen Møn. Kristine Bidstrup er et lysende talent med verden for hendes fødder, og jeg glæder mig til at følge hende på hendes vej til stjernerne.

De kontroversielle priser

Der blev talt en del om det latterlige ved at have ’kvinde’ og ’mande’-priser for bedste skuespiller. På trods af kritikken blev priserne stadig uddelt og prisen for bedste kvinde skuespiller blev uddelt til Sofie Thorp for hendes gribende præstation i Katrín Björgvinsdóttir’s ’Dronning Ingrid’.

Mande-prisen gik til Thomas W. Gabrielsson for hans fængslende skildring af en teaterinstruktør, hvis kone er ramt af Alzheimers i ’Forstillingen of Juliane’ som var nomineret i fem kategorier.

Animation og en tak til klipperen

The Animation Workshop i Viborg bidrog med en stor bunke animationsfilm til årets Ekko Awards, og det var også en film derfra som gik med sejren. Den britiske Jessifer Alice Wright vandt prisen for bedste animationsfilm med den medrivende og sjæl-rørerende ’Hvor træerne blokerer for lyset’.

Klipperens rolle var virkelig oplyst og klappet af i år, da der flere gange blev forklaret, hvor svært et job klipperen sidder med og at det er i klipperummet, at filmen bliver reddet. Det var store ord (og som film-klipper selv, vil jeg gerne sige, at det er sande ord), og det var svært at måle sig med, men det gjorde vinderen af bedste klip helt klart.

Nikoline Løgstrup har gjort et fantastisk arbejde og har i hendes klipning draget os ind og vist det smukke og rørende venindeforhold ’Under bølgerne, over skyerne’ med et klart og skarpt talent.

På trods af corona-restriktioner og ekko-mundbind var Ekko Shortlist Award 2020 en aften, der vil give genlyd i filmbranchen i en god stykke tid.

Pas på derude, der er en ny bølge talenter på vej!