BORG

stjerner5

af Peter Birch
14. september 2017

For tennisfans er Wimbledonfinalen i 1980 mellem Bjørn Borg og John McEnroe et højdepunkt. Med filmen ’Borg’ gør Janus Metz denne store finale tilgængelig for alle – også dem som ikke elsker ketcher-sporten.

I og for sig er præmissen for ’Borg’ såre simpel: en filmatisering af den legendariske Wimbledonfinale imellem Bjørn Borg og John McEnroe den 5. juli 1980, som står som en af de største tenniskampe i sportshistorien. Men filmen vil meget mere, end at give os et sportsnostalgisk sus i maven og vise os flot 80’er æstetik. Den vil også fortælle os en forbandet interessant historie om to plagede mænd på hver deres side af nettet. Instrueret af danske Janus Metz får vi så meget mere end en klichefyldt sportsfilm.

Den perfekte rivalisering
Bjørn Borg (Sverrir Gudnason) er stormesteren. Svenskeren med det flotte lange hår fra det socialdemokratiske Skandinavien. Rolig og tilbageholdende af natur; en baglinjespiller med en kraft som en forhammer. John McEnroe (Shia LaBeouf) er udfordreren. Den iltre amerikaner med det vilde krøllede hår fra det liberale USA, der råber og skriger hver gang tingene ikke går hans vej. Net-spilleren der farer rundt på banen og kaster sig ned i hver bold. Ice & Fire blev de kaldt.

Denne perfekte rivalisering og modsætningsforholdet imellem de to spillere er filmens egentlige tema, men samtidig med at de fremstår som hinandens diametrale modsætninger, så er de på samme tid utrolig ens – begge kender den ultimative pris på perfektion.

Jagten på det perfekte
Vi ser flere gange tilbage i tiden, hvor en ung og dedikeret Bjørn Borg (spillet af Borgs egen søn Leo!) går alt og alle på nerverne for at blive den bedste. Dog ser den tidligere storspiller Lennart ”Labbe” Bergelin (Stellan Skarsgård) et stor potentiale i knægten og træner ham helt frem til Wimbledon i 1980. Men samarbejdet er ikke altid lige let for den enormt krævende Borg, som også stiller ekstremt høje krav til sin kone Marina (Tuva Novotny). Både hun og Labbe må finde sig i alskens mærkeligheder fra Borgs side. På samme vis ser vi hvordan McEnroe total-kuer sin gode ven og landsmand Peter Fleming inden deres indbyrdes kamp i Wimbledon, selvom de få dage forinden havde været på tung druk sammen. Både Borg og McEnroe er villige til gøre alt, om det så skal gå udover venner, familie og trænere.

Dette er de to rivalers klare fællestræk, hvilket også bliver skildret fint i den sære tiltrækning og forståelse som de viser for hinanden igennem filmen. Som om de er de eneste to i verden, der forstår hinanden, selvom de kæmper for den samme plads i solen med wimbledontrofæet i hånden. Både Gudnason der ligner Borg så meget, at men kommer i tvivl om det er ham, og LaBeouf der spiller så iltert og rasende, at McEnroe-nostalgien lyser ud af lærredet, er med til at hæve filmens troværdighed. Begge skuespillere ofrer ligesom deres roller alt i perfektionens ærinde.

Sportshistoriens vingesus er for alle
Wimbledonfinalen i 1980 var uden tvivl en af de allerstørste tenniskampe, og man kan ikke lade være med at blive revet med af de flotte sekvenser fra kampen, men dette er bestemt ikke kun en film for tenniselskere og sportsfanatikere. Netop fordi vi får drama, den perfekte rivalisering, to kæmpe egoers kamp med den selv og jagten på perfektion, er ’Borg’ en film, som alle bør se. Dertil er filmen utrolig flot og skuespillet er eminent. Selvom man måske kender udfaldet, så er det svært ikke at blive berørt, overrasket og underholdt af denne flotte film.