‘Chaos Walking’ – når kaos i kulissen ødelægger showet

'Chaos Walking', Daisy Ridley (venstre), Tom Holland (højre). Billed: Nordisk Film

I en dystopisk fremtid, hvor mænd lever i en omvendt ’What Women Want’-verden, og tanker flyver om deres hoveder som en støvsky, sætter en ung mand sig for at beskytte en kvinde, der er landet på en planet uden kvinder.

 

’What Women Want’ i et alternativt univers

Tænk hvis man kunne læse mænds tanker? I stedet for Mel Gibson, der kan læse kvinders tanker i filmen ’What Women Want’ fra år 2000, er det nu kvindernes tur til at finde ud af, hvad der foregår inde i hovederne på de der mænd.

I denne her dystopiske tanke-støvs-verden, hvor alle kvinder på mystisk vis er døde, møder Todd Hewitt (Tom Holland) til stor overraskelse, en ung kvinde i skoven (Daisy Ridley), der er nødlandet fra et rumskib. Det er nu hans opgave at beskytte hende, bl.a. fra byens borgmester, Mayor Prentiss (Mads Mikkelsen), mens han kæmper mod sine indre dæmoner.

Det er premisen for filmstudiernes nye forsøg på en ungdoms-franchise ’Chaos Walking’. Men selv det stjerne-besatte cast med Holland (der også spiller Spiderman i MCU-filmene), Ridley (som er Rey fra de nye Star Wars film) og alles yndlingsskurk Mads Mikkelsen, kan desværre ikke redde dette her hungrende forsøg på at hive penge ud af unge, sultne mennesker.

Det er virkelig ærgerligt, at jeg bliver nødt til at sige det. For jeg havde faktisk, på trods af filmens tydelige mangler, en underholdende tur i biografen. Jeg tror dog også filmen ser bedre ud i mine øjne end den burde, da jeg bare var lykkelig over at sidde i en IMAX-biograf igen med stort lærred og bang-bang lyde for første gang i alt for lang tid.

Og det er også meget heldigt for filmen, at den ramte ind i præcis det, jeg havde brug for at se på min første tur tilbage i biografen efter nedlukning. Nemlig en tom skal af en ungdoms-Sci-Fi med en Tom Holland i bar overkrop og helt-sindssygt-skørt-som-i-what-præmis-med-støvskys-tanker. Men… Det er så også det.

Tom Holland as Todd Hewitt in Chaos Walking. Photo Credit: Courtesy of Lionsgate

En misset mulighed

Rettighederne til bøgerne blev købt af Lionsgate i 2011, og det var også på det tidspunkt, at de store franchises ’Harry Potter’ og ’Twilight’ var på vej mod deres afslutning. Så alle de store filmselskaber satte sultne øjne på en mulighed for en ny ungdoms-franchise.

Der var nu høje forventninger til et forsøg på en ny ungdoms-filmserie, der måske kunne konkurrere med ’Hunger Games’ som kom ind fra højre i 2012. Men filmatiseringen af bestseller-ungdoms-trilogien ’The Knife of Letting Go’ af Patrick Ness er desværre et tamt forsøg på at sætte ild under et post-’Hunger Games’ bål.

Det har virkelig heller ikke været en nem rejse fra idé til lærred. Genindspilninger, manuskript-omskrivninger, forskellige instruktører, udskiftning af forfattere og tre år på klippebordet, har desværre revet filmen i stykker, og vi er endt med en stor misset mulighed for noget der kunne have været spændende.

Størstedelen af problemerne ved filmen bunder helt sikkert i det store kaos bag kameraet. Og det er tydeligt at se i det endelige produkt. Charlie Kaufman, som er en mester i surrealistisk plot-struktur og excentriske karakter, med film som ’Being John Malkovich’ og ’I’m Thinking of Ending Things’, stod bag kladden på manuskriptet helt tilbage i starten. Han forlod projektet og efter store komplikationer med instruktør-skift også, endte filmen til sidst i hænderne på instruktøren bag ’The Bourne Identity’ og ’Edge of Tomorrow’ Doug Liman. Det tegnede umiddelbart godt, da han før har hevet kaos-projekter ud af sumpen og skabt noget der var helt fint ud af det.

Mads Mikkelsen as Mayor Prentiss, Nick Jonas as Davy Prentiss Jr., and Tom Holland as Todd Hewitt in Chaos Walking. Photo Credit: Courtesy of Lionsgate

Tag den for, hvad den er

Ja. Der var synlige genindspilninger to-tre år senere, hvor Tom Holland ser pludseligt ældre og mere muskuløs fra den ene scene til den anden.

Ja. Det er en virkeligt underlig præmis som er svært at holde masken over i starten, og det fungerer bedre på papiret end på skærmen.

Ja. Kildematerialet lægger op til større spørgsmål omkring giftig maskulinitet, kolonisme og identitet, som filmen bare skøjter over.

Ja. I den første bog er Todd Hewitt 13 år gammel, og hans indre identitetskamp er meget stærkere i bogen, end den er hos en fuldvoksen mand med Tom Holland.

Ja. Nick Jonas er med og spiller en rolle, der ikke tilføjer noget som helst til plottet. Som i overhovedet.

Som jeg nu har penslet ud, er der mange problemer med denne her film. Men på bunden (mirakuløst, når man tænker på, hvad klipperne sad med) fungerer den faktisk ok. Jeg havde en underholdende tur i biografen, og jeg gik ikke fuldkommen slukøret ud derfra.

Bøgerne er som sagt en trilogi, og jeg tror ikke, der er nogen der gider at give dem penge til at lave en film nr. to. Men jeg ville næsten ønske, de gjorde det. Kun fordi jeg tror på, at der er noget interessant at hente i materialet, som godt kunne blive udforsket mere.

Ja, jeg var bare lykkelig over at være i biografen igen, og det har som sagt hjulpet den en del. Så jeg synes da, du skal tage ind og se den i biografen, hvis du har brug for et par timer, hvor du kan slå hjernen fra og se nogle western-lignende fremtidsmennesker kæmpe mod Mads Mikkelsen og se en nøgen Tom Holland bokse med en kæmpe-blæksprutte i vandet. Ja, det skete.