Cold Pursuit

Liam Neeson er sur. Han vil have hævn over, hvad de gjorde ved hans barn. En helt unik historie om en faders kærlighed, og hvor langt han er villig til at gå for hævn.

Liam Neesons børn har en hang til at blive kidnappet i ’Taken’-trilogien, men ’Cold Pursuit’ er noget helt andet. Sådan da. Amerikanernes manglende evne til at læse (undertekster) har nemlig fået norske Hans Petter Moland til at geninstruere sin mørke komedie ’Kraftidioten’ til det amerikanske publikum. Virker historien og ikke mindst den typisk nordiske ironi i oversættelsen? Tja.

Hævn serveres bedst…
Koldt er det i den snedækkede ski-resortby Kehoe. Her ryddes vejene for sne af årets borger og stille familiefar Nels Coxman (Liam Neeson). Han spiller ikke den action-mand, vi normalt er vant til at se ham som. Hans første impuls er ikke vold, og man skal lige vænne sig til, at han ikke har et særligt sæt af evner udelukkende til at dræbe mennesker. Hans manglende evner og dødelighed skaber en reel spænding, kun underbygget af filmens nordiske rødder, som netop ikke garanterer en god slutning.

Der er sne i dem begge to?
Det er svært ikke at sammenligne ’Cold Pursuit’ med ’Kraftidioten’. Billederne er de samme og scenerne udspiller sig (næsten) helt ens. Det får dog forskellene til at skille sig ekstra meget ud. Stellan Skarsgård eksemplificerede hverdagsmanden bedre, men Liam Neeson gør sig fint som den ultraseriøse sneplovsfører. Faktisk er filmens karakterer bedre præsenteret og opbygget i den amerikanske version. Bi-karaktererne føles mere som mennesker frem for statister.

Til gengæld falder meget af den mørke, nordiske humor til jorden i USA. De morbide jokes trækkes for langt i frygten for, at den går hen over hovedet på publikum. Den ellers subtile og spidsfindige visuelle humor fra originalen udpensles, så det til tider næsten gør ondt. Dog gør amerikanerne sig bedre i humor i karakterinteraktionen. Filmens skurk, Viking (Tom Bateman), og hans håndlangere giver de fleste grin. Absurditeten i deres handlinger blandet med deres afslappede attitude skaber flere humoristiske øjeblikke.

Kold luft
Den mest vellykkede og interessante ændring er i form af indfødte amerikanske gangstere. I den norske version er disse serbere, men kunne have været hvem som helst. I det ellers tilsyneladende meningsløse, men stadig underspillede voldsorgie, der er ’Cold Pursuit’, indføres diskussionen om indianernes systematiske undertrykkelse. Selv Nils Dickman (den norske version af Nels Coxman) sammenligner sit sneplovsjob med en slags indiansk stifinder, selvom han finder den samme sti hver gang.

Sammenligningen er et sjovt studie i forskellen på det nordiske og amerikanske marked, men det er ikke den eneste grund til at se denne amerikanske action-thriller. En relativ simpel fortælling om hævn med lidt uamerikansk humor på. Hverken et narrativt eller teknisk mesterværk, men en fint underholdende film, uanset om man har set ’Kraftidioten’ eller ej. ’Cold Pursuit’ er uden tvivl året koldeste hævndrama.