Det Erotiske Menneske
Af Jonas Kim Jakobsen
Jørgen Leths længe ventede Det Erotiske Menneske har ikke fået lette ord med på vejen. Filmen, der skulle være en cementering af hans status som filmmager med sans for det æstetiske og sensuelle, er blevet dømt ’mærkelig ikke erotisk’ og direkte kedelig . Det er aldrig let at undgå at være forudindtaget, når en samlet anmelderskare har givet deres dom, men alligevel må man prøve at ligge fordommene på hylden og se filmen med et åbent sind, hvilket denne anmelder satte sig for a gøre.
I første omgang syntes dommen lige lovlig hård. Det Erotiske Menneske har nemlig mange flotte scener, der rummer en vis magi som kun Jørgen Leth kan skabe, men det er hovedsageligt kun i starten af filmen. Tidligt kommer man pludselig med bag om kameraet, og følger Leth i sit forsøg på at genleve hans erotiske bekendtskaber rundt omkring på kloden. Håbefulde unge skuespillerinder fra Brasilien, Senegal og Fillipinerne får stukket et manuskript i hånden af Leth, som de bliver bedt om læse op. Leth vurderer deres præstationer, og de fleste er han meget begejstret for. En kvinde minder oven i købet meget om en af hans tidligere kærester, hvilket han selv nævner. Senere ser vi så resultatet af disse kvinders oplæsninger i ’selve filmen’ hvor de udføres letpåklædte på hotelværelser med dæmpet belysning.
At filmen begynder at handle mere om tilblivelsen af projektet, og i sidste ende om Leth selv, er en af filmens helt store svagheder. Hvor interessant er der egentligt, med alt respekt for Jørgen Leth som kunstner, at se en gammel horebuk jage gamle flyvske bekendtskaber i form af overfladiske skuespillerinder, hvoraf meget af tiden går med at se dem i ligegyldige casting-situationer.
Vi ser Leth i selskab med en af hans eftersigne helt store kærligheder. Den unge Dorithie fra Haiti. Kemien mellem de to er tydelig, og det er da såmænd meget sødt, selvom man kommer lige lovlig tæt på, når man overværer dem kort have sex (man ser kun hende).
Momentvis fungerer Leth’s magi på klassisk Leth maner’. Han filosofere over erotikken, hans kvindebekendtskaber, og hans liv mens dvælende billeder af hotelværelser, og eksotiske egne flyder over skærmen i et forførende langsomt tempo. Det er dog slet ikke nok til at gøre filmen til en helstøbt oplevelse. Slet ikke det mesterværk, der lidt var lagt i ovnen til og samlet set må denne anmelder desværre erklære sig enig med de fleste andre. At Det Erotiske Menneske er en lige lovlig tynd kop te.
Det Erotiske Menneske har haft premiere
Werewolves Across America
Af Jonas Kim Jakobsen
Jeg glædede mig til at se Werewolves Across America efter at have læst beskrivelsen i programmet til Dox. Unge amerikanske musikerer, der ufortrødent, på trods af ikke eksisterende albumsalg eller kommerciel succes, lever deres drøm ud om at leve af at spille musik portrætteret i et stadig fattigere forstads USA. Det lød lige som sagen for en stor fan af amerikansk alternativ rock.
I filmen følger vi, det meste af tiden, den lettere særegne musiker Viking Moses, som hver aften spiller en koncert ’like there is no tommorow’, som man ville sige derovre. Og det gør han på trods af, at publikum ofte ikke består af meget mere end mellem 7 eller 10 personer. Han fortrækker ligefrem, at der ikke er flere til hans shows, forklarer han. Med sin guitar kaster han sig rundt i sin performance, som må siges at være original og ikke uden talent.
Rundt omkring i USA, blandt andet i unge teenagers stuer eller i halv nedlagte barer, følger vi Viking Moses og hans kæreste alt imens de turnerer USA tyndt, og lige akkurat tjener nok til at rejse rundt, men så heller ikke mere. Ægte amerikansk DIY (Do it yourself) kultur .
Det er alt sammen meget fint, men problemet er bare, at ham her Viking Moses ikke er særlig interessant at høre på. Meget af filmene består af interviews med ham rundt omkring i USA på burger-joints eller i private stuer. Og efter at have set en af hans shows, har man ligesom set, hvad han har at byde på. Filmen ender derfor med at består af en række tilfældige shows og interviews rundt omkring i det store USA, som ikke syntes at have nogen større sammenhæng eller betydning.
Indimellem møder vi også andre musikere, som man egentlig gerne ville lære bedre at kende, men det sker bare ikke. De priser alle sammen Viking Moses som noget helt særligt, men det er svært at se ud fra filmen, hvad det er, der gør ham til noget særligt.
Werevolves Across America er flot filmet af de to unge britiske instruktører. Der er rigeligt med ’quirky’ ’weirdo’ amerikanske forstads teens i byer, der ikke syntes at have ændret sig meget siden 70’erne. Desværre kommer det hele bare til at fungere som en baggrund, der ligner noget fra et modekatalog eller Vice magazine uden nogen rigtig substans bag.
SØNDAG 14/11 KL. 21:15 70 KR. VESTER VOV VOV