CPH:DOX:BLOG – Pressekort og min tur i Glypperen

Copyright Forget me not

Dato: 20.03.19
WiKis beskrivelse af en filmfestival
“En filmfestival er en oftest årlig begivenhed hvor der vises film, normalt nye premierefilm, og hvor udvalgte film som regel konkurrerer om at vinde priser. Nogle festivaler fokuserer på en bestemt genre (f.eks. dokumentarfilm) eller et bestemt emne (f.eks. homoseksualitet).”

Ok så fik jeg det… Mit pressekort. YES!
Som nogle måske ved fra Nosferatus Instagram så lykkedes det mig ikke at få pressekort til Berlinalen 2019 hvilket resulterede i at jeg måtte dække den som en ganske almindelig civil borger imens vores radiovært og filmanmelder Linda fik muligheden for at komme indenfor. Indenfor i en verden som normalt er lukket af, for at journalister kan fortælle om den.

Derfor vil jeg nu se hvor meget indenfor jeg kan komme. Jeg vil tæt på, helt tæt på. Så tæt jeg kan komme. Jeg har aldrig dækket en filmfestival som “Presse” før og derfor vil jeg udforske hvad mit nytilkomne kort kan gøre for mig.

Jeg ved at jeg vil se en hulens masse film fra vidt forskellige lande, men mit udgangspunkt vil være filmene fra de fem konkurrence kategorier.

DOX:AWARD
NEW:VISION
F:ACT AWARD
NORDIC:DOX
NEXT:WAVE

Derudover vil jeg se om der kan blive tid til debatter, konferencer og Kunsthal Charlottenborgs VR-installationer. Hey! Man kan opleve gratis ting og visninger derinde 😀 – har jeg hørt 🙂

Jeg vil skrive mini anmeldelser, lokke jer i biografen, beskrive sanseoplevelser og måske score et interview med en eller anden film-dude men mit fokus vil også være at få lavet noget på lyd og se hvad det kan.

Måske staves Findland ikke med D men som dysleksi-underlagt giver det bare mere mening. Kommaer gør jeg mig ikke i og muligvis sniger der sig en smily ind (medmindre min redaktør retter og opsnuser dem 😀 ).

Så følg med og oplev mit allerførste film-festivals-eventyr beskrevet gennem mine øjne og mit univers.

Over and out
EvaLiva

PS. Tror Pamela Anderson kommer forbi… Prøv lige at spørg om jeg skal se om jeg kan komme på forreste række til at se giraffen

PPS. Så dokumentaren “Den bitre smag af Teflon” i går aftes. #Gisp. I dag røg alle mine gryder ud selvom SU-budgettet ikke holder til nyindkøb af teflon aka PFOA og PFOS frie gryder. Er spændt på hvad jeg har tilbage af ting i lejligheden efter 12 dage på DOX-festival.

Dato: 22.03.19
De to første film i mit dox-2019-eventyr

Forget me not’ er Sun Hees debutfilm som optræder under NORDIC:DOX. Det er fortællingen om den usynlige adoptions problematik i Sydkorea. Sun Hee er selv adopteret og har derfor haft en helt unik adgang til et af de hjem, som huser de piger og kvinder der bliver gravide uden for ægteskabet.

Det er en helt unik låge til noget som ikke er blevet belyst før, og derfor henvender denne film sig til alle. Måske specielt til dem som er adopteret eller som ønsker at købe et barn i form af adoption men ikke mindst burde/skal alle adoptionsbranchen se den.

Jeg mødte Sun Hee til en god snak om filmen og hemmelighedernes betydning men det må du vente med at høre indtil vores festivals-podcast udkommer.

Almost Human and Almost dead.
I går var jeg inde og se filmen Almost Human af Jeppe Rønde i de smukke omgivelser i form at Carlsberg Glyptoteket. Jeg havde intet læst eller hørt om filmen inden og troede bare at det var en film om kinesiske robotter… Der tog jeg så fejl.

Det viste sig at være en videnskabsfilm hvis formål var at få folket, især de unge, til at interessere sig for forskning og måske få nogle politikere til at prioritere emnet mere. “Hvad handlede den så om?” “Ærligt? jeg aner det ikke”. Det var tre kvarter der føltes som tre lange timer. En rigtig museumsfilm med super flotte billeder og en masse forskere som fortalte om forskellige forskningsområder. Alt sammen smedet sammen i en abstrakt fortælleform omsvøbt af en guddommelig voiceover med en snert af Stanly Kubrick, 2001 Rumrejsen – vibe.

Til arrangementet var der et overtal af ældre gråhåret som alle så ud til at hygge sig og finde det interessant, altså lige bortset fra ham foran mig, som med sine gab og slatne krops-holdning på stolen meget fint afspejlede hvordan jeg havde det. #Gab.

Nu skal jeg ind og se Danmarks Sønner som godt nok er en fiktion men alligevel så meget på kanten at CPH:DOX har taget den med i programmet. Det glæder jeg mig virkelig meget til.

Vi ses derude i mørket 🙂
EvaLiva