CPH:DOX:BLOG – The struggle is real

Copyright: CPH:DOX

Dato: 28.03.19
Når man ikke kan sælge fisk fordi de har spist af ligene i vandet… iiih…
Slemme slemme flygtninge. Hvad bilder de sig ind?! Ved de ikke at de græske turist-fiske-øer ikke længere kan sælge fisk fordi de har spist af ligene fra flygtningebådene?

Ai Weiwei er manden som man nok ikke kan undgå at se op til hvis man har en dokumentarist i maven. Med hans nye film The Rest får man et fuldstændigt unikt indblik i en verden som ingen ønsker at være i. Flygtningeverdenen som også er vores verden, men som er usynlig og ude af rækkevidde. Jeg gik fra Cinemateket med virkelig dårlig samvittighed over at være europæer. Thea, som også sækker DOX, har skrevet en virkelig fin artikel om lige netop denne film.

Nåh, men jeg måtte skynde mig videre. Fuldfart, op på cyklen og over til Dagmar.

Hvis man er hvad man spiser, er jeg popcorn i denne uge. Filmfestival med flere film om dagen og så biografernes udbud på spiselige sager er virkelig ikke den bedste kombinering. Men det er noget med at popcorn skulle være sundt og majs er vel grøntsag?

Copyright: CPH:DOX

Anyway, næste film skulle være i samme boldgade som The Rest, men denne gang var det en transkønnet libanesisk flygtning, ved navn Pepsi, som vi skulle få et indblik omkring i filmen Shelter. Den starter med en meget lys stemme som voice over imens vi ser en masse forskellige naturbilleder. Der er ikke rigtig nogen handling og jeg forstår ikke hvad det er som jeg er gået ind til. Der er ok mange i biografen men min søde nabo-mand sidder allerede med hovedet helt tilbagelænet og munden piv åben. Han får sig en alvorlig god lur.

Pepsi skal være hemmelig og derfor ser vi aldrig hendes ansigt. Hun ordner hår. Går i naturen. Ordner negle og køber ind men det hele er filmen bagfra. Mine tanker kan ikke lade være med at falde på det mesterværk jeg for en time siden var vidne til og det bliver derfor også en temmelig flad og en smule lang oplevelse at komme igennem. Jeg er aldrig gået ud af en biograf, i hvert fald ikke endnu, men hvis ikke instruktøren (Enrico Masi) havde været der om jeg sad på anden forreste række havde jeg nok forsøgt at lave snigeren 😊

Dagmar var også seriøs kold, hvilket ikke hjalp på sagerne. Filmen er optaget med alle typer af digitalt og 16 mm kamera hvilket gør det fragmenteret og underligt. Den vises under F:ACT-kategorien og et eller andet siger mig at jeg ikke lige er målgruppen for den kategori 😀 Én gang taler Pepsi til et kamera… Iført et håndklæde over hovedet så hun ligner et barn til fastelavn. Da filmen endelig var slut var der Q&A med Enrico Masi og jeg nænnede ikke at gå, så jeg blev til den bitre ende. Stadig med The Rest i tankerne…

DØD over rotten!
#FML – I morges da jeg stod op skulle jeg egentligt ind og se hele TO film før jeg skulle til undervisning men Jackson var syg. Altså min ørkenrotte. Opkaldt efter Jackson fra Sons Of Anarchy ergo min yndlings af de to små dyr (den anden hedder Opie :D). Det betød at jeg måtte bruge dagen på dyrehospitalet. Av min pengepung. Heldigvis blev det ”kun” 552kr. I telefonen varslede de om hvad der mindede om 1000 kr.

En ørkenrotte koster, i København, mellem 50 og 75 kr… Ja, så kan du så selv lige lave det regnestykke 😀 (#jegkunnefåmellemsyvogelvefuckingørkenrotterfordetbeløb) Nåh men tilbage til sagen. CPH:DOX! Som så måtte droppes i dag ☹☹ Heldig vis sker der noget alvorligt sejt i morgen!

Dato: 30.03.19
Sommerfuglene kan næsten ikke være i min mave som er ved at sprænge af forventning. I dag er dagen hvor jeg skal helt tæt på en kvinde som jeg har set utroligt på mit TV op igennem min barndom. Iført rød badedragt og store babser har Pamela Anderson krydret min ungdom med hendes utallige redninger af folk som så druknedøden i øjnene. Det er selvfølgelig klasse-serien Baywatch som løb over skærmen fra 1980erne og helt frem til 2000. Pamela A. og hendes to store kendte Playboy silikonebryster begyndte at spice serien op i 1992 og det blev aldrig rigtigt det samme efter hun stoppede i 1997, men heldigvis havde vi David Hasselhoff. Pyha 😊

I dag er hun bosat i Frankrig og mest kendt for sine ex-mænd og din hepatitis sygdom, og nårh ja så var der vist også noget med aktivisme og feminisme. Uden at sætte mig ind i sagerne købte jeg en billet til arrangementet ”An evening with Pamela Anderson og Srecko Horvat”. Vi fik verdens bedste pladser. TRE rækker væk fra hvor de to debattører skulle sidde og tale om Europa og noget andet.

Døren gik op og der kom hun. Lille bitte og fin. Meget fokuseret på sit hår og stadig virkelig Pamela skøn. Filosoffen gik i gang og jeg havde virkelig svært ved at lytte efter. Det der med når Hollywood og virkeligheden pludseligt går op i ét, det er bare helt specielt. Både mega fedt, men samtidigt også virkelig skuffende. I dag var ingen undtagelse.

De talte om forskellige emner og jo mere jeg begyndte at lytte efter jo mere irriteret blev jeg. Både på Filosof-fyren fordi han havde så enormt travlt med at tale og kun give Pamela lov til at komme med de der punch lines som vi så skulle klappe af (det blev meget amerikansk) og så fordi det blev super helligt. Specielt da snakken faldt på miljøet og kødspisere.

Jeg hader seriøst når folks spisevaner og holdninger bliver en religion hvor der ikke er plads til andre. Fokusset bliver SÅ sort og hvidt og samtidigt synes jeg at det bliver hyklerisk når jeg tænker over hvad deres tøj og make-up har kostet kloden. Så jeg var en smule slukøret da jeg gik derfra, men jeg spiste til gengæld en virkelig god bøf dagen efter.

Den anden slags aktivisme
Med moralprædikenerne i baghovedet smuttede jeg ind og så en film Sara fra mit studie, havde talt om. The Panama Papers (Alex Winter). En sag, som for mig, har været helt uoverskuelig og svær at forholde mig til. Dén er virkelig et godt eksempel på hvad dokumentaren også kan. Nemlig klarlægge en verden som er så kompliceret og svær at finde rundt i.

Tænk engang, de endte med at være over 300 journalister som arbejdede i skjul, på den samme sag og som alle holdt tæt indtil de gik ud og offentliggjorde de mange tusinde skandaliserede dokumenter. Og tænk så lige over, at man kan lave en fremstilling af sagen som både er spændende og forståelig for sådan én som mig! Den er jeg glad for at jeg fik set!

Over and out.
EvaLiva