Den Sidste Gentleman

Copyright: Scanbox

’Den Sidste Gentleman’ er ikke den charmerende 70-årige, som røver banker, fordi han elsker det. Det er Robert Redford.

Forrest Tucker har været kriminel hele sit liv. 16 succesfulde flugtforsøg fra først sit børnehjem og senere San Quentin-fængslet, og hver gang vender han straks tilbage til sit liv med gentlemanbankrøverier. Han gør det ikke for at overleve. Han gør det, fordi det er at leve. Men ’Den Sidste Gentleman’ er ikke om Forrest Tuckers kærlighed til bankrøverier. Derimod handler den om Robert Redfords kærlighed til skuespil, i det, der ifølge ham selv bliver hans sidste rolle.

Sundance Kids sidste kup
Robert Redford fik sit store gennembrud som togrøveren Sundance Kid i western-eventyret ’Butch Cassidy and the Sundance Kid’. Overfor Paul Newman stjal han publikums hjerter med sin drengede charme. Nu 50 år efter stjæler han vores hjerte for sidste gang. Hvis man ser bort fra alderens tegn, er det stadig den samme charme og ikke mindst den samme Redford, man ser på skærmen. ’Den Sidste Gentleman’ hylder livet og manden mere, end den fortæller en historie.

På overfladen ligner det en blanding af en heist-film og en alderdomsfilm, ’Catch Me if You Can’ møder ’The Best Exotic Marigold Hotel’, men det er den simpelthen ikke. Casey Affleck spiller den deprimerede efterforsker, som kommer på sporet af Forrest Tucker, men der springes let over det egentlige detektivarbejde. Ligeledes bliver bankrøverierne trivialiseret og til tider slet ikke vist. Forrest Tucker nyder jagten. Det plejer at ende i en biljagt, fortælles der til Afflecks detektiv. På samme måde nyder Redford filmen.

Ej heller er filmen endnu en fortælling om alderdommens sejr over ungdommen. Jo, den handler om en bande gamle banditter, men pudsigt nok er det ikke pointen. De er ikke seje på grund af deres alder eller på trods af deres alder. De er bare seje. Forrest Tucker nævner, at han gerne vil ride på hest en dag, hvortil Jewel (Sissy Spacek) svarer ”You’ll have to do it soon then.”. ”Why?” svarer han uforstående. Og selvfølgelig får the Sundance Kid muligheden for at flygte fra politiet til hesteryg en sidste gang.

Overskæg er cool, ikke?
Det er passende, at Redfords sidste rolle bliver den charmerende tyv. En montage viser Tuckers 16 flugtforsøg klippet sammen af nye såvel som gamle optagelser af unge Robert. Der er propfyldt med referencer til hans tidligere værker. ’Den Sidste Gentleman’ er dog så retrospektiv, at den ikke har tid til at tilføje noget nyt selv, men smooth jazz, de smukke billeder og Robert Redfords charme distraherer tilstrækkeligt til, at man er mere end underholdt.

Hvis man ikke kender Robert Redford, er dette ikke den første film, man skal se. Efter ’Butch Cassidy and the Sundance Kid’, ’The Sting’, ’Alle Præsidentens Mænd’ og måske endda min personlige favorit ’Manden der ikke kunne dø’ er det passende at se den. ’Den Sidste Gentleman’ er en perfekt hyldest til den fantastiske Redford. En bedre afskedsfilm kunne man ikke ønske sig. Så er spørgsmålet bare, om han er bedre til at holde sig fra skuespillet, end Forrest Tucker var til at holde sig fra bankrøverierne.