Det tredje mord


Du har aldrig set en thriller som den her – den er simpelthen Kore-edask!

Sydkoreansk film har stjålet overskrifterne de senere år som de ypperste, den asiatiske filmindustri har at byde på. Japan har ikke på samme måde været helt fremme i skoene, hvis man ser bort fra animationstitanen Studio Ghibli.

Årets vinder af Palm d’Or på Cannes-festivalen signalerer muligvis en ny storhedsperiode for den opadgåendes sols land. Krimi-dramaet ’Shoplifters’ fra unikummet Hirokazu Kore-eda får vi at se på disse bredegrader senere på året, men indtil da bydes der på hans forrige film, der også har rødder i krimi-universet.

’Det tredje mord’ handler om advokaten Shigemori (Masaharu Fukuyama), der skal forsvare den mystiske Misumi (Kôji Yakusho). Han er anklaget for at have myrdet sin tidligere chef, og han har egentlig også tilstået mordet.

Men hvorfor, han har gjort det, er et mysterium, da han ændrer forklaring hele tiden. Det vanskeliggør naturligvis hans forsvar, hvor missionen nu er at undgå, at Misumi bliver dømt til døden.

Langsom som en meditativ snegl
Kore-eda har primært lavet familie-dramaer, og det er for så vidt også det, der dominerer her, specifikt forholdet mellem far og datter.

Filmen byder på tre forskellige versioner af dette. Fælles for dem er, at fædrene på den ene eller den anden måde svigter deres børn. Afhængig af svigtet, så har det konsekvenser, der først viser sig efter flere år. Man kunne have Kore-eda mistænkt for at drage inspiration fra Kurusawas ’Rashomon’ og så tilført den sit personlige præg.

Tempoet i filmen er også alt andet end typisk for en klassisk thriller. Mange samtaler omkring forskellige borde om alt fra retssagen til, hvordan Shigemoris datter har lært sig selv at græde på kommando, præger filmen.

De fineste af slagsen er dog dem mellem Shigemori og Misumi i fængslet, hvor der bliver leget med det visuelle, så deres ansigter lapper indover hinanden i det glas som adskiller dem. Det er stille og roligt, men stadigvæk yderst fascinerende. Action er der faktisk allermest af i åbningssekvensen, hvor man ser mordet blive begået… eller gør man?

Tydeligt fingeraftryk
Spørgsmålet om, hvorfor Misumi har gjort det, er det, som driver filmen frem. Titlen kan tolkes på flere måder, mest åbenlys er dog referencen til, at det er den anklagedes tredje mord.

30 år tidligere dræbte han to lånehajer, og (selvfølgelig) var det Shigemoris far, der var dommer i den sag. Hvorvidt det havde været bedre, hvis han var blevet dømt til døden der, og i det hele taget om dødsstraf er en valid form for straf, fylder også en pæn portion.

Men det er familiedramaet, der er Kore-edas fokus og foretrukne tema. Krimi-elementet virker blot som noget, han har været nødsaget til at tage med, og det er ærgerligt, at der ikke lige er strammet mere op for spændingsdelen.

’Det tredje mord’ er en klassisk Kore-eda film, hvor familien er i centrum. Finurlige billedekompositioner og nysgerrighed for, hvorfor mordet er begået, fastholder interessen i en film, der er smuk og velfortalt, men også meget anderledes i forhold til andre film i denne genre.

Tilsat to virkelige gode præstationer fra hovedrollerne, Fukuyama og Yakusho, er filmen en af de oplevelser, som man ikke har lyst til at være foruden, men ikke besøger igen lige med det samme.

foto: Øst for Paradis