Emoji filmen

stjerner3

af Katrine Fugl
3. august 2017

De har overtaget en stor del af vores daglige kommunikation, men hvad sker der bag den krakelerede smartphone skærm, når de symboler der skaber identitet i vores verden pludselig har identitetskrise i deres verden?

I den farvestrålende og energiske by SMSkilstrup suser den unge og frejdige emoji Gene rundt og glæder sig til at blive en fast del af emojipanelet, som bruges af telefonens ejer – den lidt usikre freshman Alex. Ulykkeligvis for Gene formår han ikke at løse opgaven som den ‘tjah’-emoji, han er født til at være. Han skifter blandt en masse udtryk og udstødes som programfejl af byens diktatoriske herskerinde Smiley. Gene flygter med sin ven Hi-5 for at finde hackeren Jailbreak, der måske kan rette Genes programfejl. Dannelsesrejsen er skudt igang!

Jamen hov, er det ikke…?
Det hele lyder måske som en historie, der er fortalt uendeligt mange gange før, og ja. Der er ingen tvivl om hvilke film, der kom i den store sorte emoji-film-gryde, da det hele skulle smedes sammen. Nyklassikere som ‘Ringenes Herre’, ‘Pi’s liv’ og ‘Inderst Inde’ er jeg tæt på at opfordre til at køre en plagiatsag. Den store dannelsesrejse i ’Emoji-filmen’ bliver nemt fragmenter af andre velkendte dannemslesrejser. Særligt den originale Pixar animationsfilm ‘Inderst inde’ bør føle sig forurettet i det store spil om de gode og originale idéer.

Når det så er sagt, var min oplevelse af ‘Emoji-filmen’ rigtig behagelig. De prøvelser som karaktererne skal igennem og de modstandere, de møder på deres vej, er relatérbare og humørskabende. Eksempelvis er der et hold bumsede slatne internet-trolls, der er billedliggjort, så alle kan grine ydmygende af dem. For helt ærligt: hvem har ikke drømt om, at ‘Candy Crush’ var en verden man kunne færdes lallende og slikkende rundt i?

Dub amok!
Der er uden tvivl tale om en familiefilm, hvorfor ‘Emoji-filmen’ også har fået et sæt danske stemmer. Et nødvendigt onde for at ramme målgruppen som sjældent lykkes rigtig godt, fordi jokes og referencer tabes i oversættelsen. ‘Emoji Filmen’ er dog ikke en af dem. Med Ruben Søltofts, Esben Dalgaard Andersens og Cecilie Stenspils stemmer i hovedrollerne er der ingen slinger i valsen! Der bliver vundet billige point når ‘Poop’ oversættes med ‘Pølle’, og man kan diskutere om ‘meh’ oversættes bedst med ‘tjah’. Overordnet set er hele castet dog vanvittigt godt afstemt og oversættelserne til at forstå.

‘Emoji Filmen’ formår langt mere, end jeg havde forventet, og jeg ikke er i tvivl om, at målgruppen vil finde den minimum lige så underholdende, som jeg gjorde. Stærke udmeldinger om at bryde med feminine stereotyper og moraler om, at man er god nok som man er, passer perfekt ind i en film som ‘Emoji filmen’.