Er du det næste medlem af Nosferatu-redaktionen?

Vi søger 6 nye medlemmer til vores redaktion, hvoraf 3 bliver værter med det samme og 3 i første omgang bliver online-anmeldere. Uanset hvad bliver man en del af en social radioredaktion på 15 mennesker, der alle elsker film og at formidle dem på radio og skrift.

Vi forventer ingen tidligere erfaring med hverken radio eller anmelderi, men til gengæld at man er engageret og interesseret i at lære.

Vi sender hver uge og har tre værtshold, så man ville komme til at lave radio hver 3. uge i samarbejde med to erfarne værter. Desuden håber vi, at man har lyst til at gå til pressevisninger og anmelde et par gange om måneden.

Selve ansøgningen skal bestå af:

En motiveret ansøgning på 200-400 ord (eller hvad man nu finder passende), hvor man skriver, hvorfor man gerne vil med i redaktionen og hvilke film og TV-serier man dyrker mest. Man må også gerne skrive, hvis man er god til at interviewe, at lave SoMe, at lave video eller andre special skills.

En anmeldelse på 400-600 ord af en film fra 2016. Det behøver selvfølgelig ikke at være en, man synes er god, men man må gerne angive mellem 1 og 6 stjerner, som er vores skala.

Begge dele sendes til nosferat@universitetsradioen.dk senest d. 25. september. Her kan man også sende eventuelle spørgsmål til ansøgningen inden deadline

Man må også gerne sende en eller begge dele som et speak, men det svækker ikke ansøgningen, hvis man ikke gør.

Nosferatu-redaktionen glæder sig til at høre fra dig.