’Ernest & Celestine’ er en fin old-fashioned tegnefilm, om hvordan venskab sejrer over fordomme. En sød historie, men i sidste ende en fortælling der er set mange gange før. ’Ernest og Celestine’ er en hyggelig film at se på en regnvejrsdag, men ikke et nyt og banebrydende skud på stammen af børnefilm.

Hun er en mus, han er en bjørn. Hun lever i verdenen under jorden, han bor oppe på jordens overflade. Hun bor på børnehjem, han bor isoleret i et hus på landet. Begge ønsker de noget andet, end hvad samfundet forventer af dem. Deres veje krydses tilfældigt og i stedet for at spise hende, bliver hun hans bedste ven

Filmen ’Ernest og Celestine’ er baseret på den fransk-belgiske forfatter Gabrielle Vincents børnebogsserie om musen Celestine og bjørnen Ernest, der første gang udkom i 1980’erne. Menneskelige hverdagssituationer og følelser var udgangspunktet for Vincents fortællinger, hvilket også kommer til udtryk i filmen. Både Ernest og Celestine er outsiders i hver deres verden. Han er den fattige lidt spøjse musiker, der aldrig blev dommer som hans forældre ønskede det. Hun er den forældreløse lille pigemus, der ikke vil være tandlæge, som det er forventet af hende og som meget hellere vil tegne og male end opfylde sine pligter. Celestine har altid drømt om, at bjørne og mus kan være venner. Men da hun endelig møder Ernest, gør de to parallelverdener alt for at holde dem adskilt.

Et af Vincents karaktertræk er, at hans tegninger er meget simple, hvilket selvfølgelig afspejles i filmen. Det er derfor ikke det tegnede der gør filmen så detaljeret, som den i virkeligheden er, men den søde og meget kærlige historie bag. Det handler om venskab, fordomme og i sidste ende at acceptere hinandens forskelligheder. Denne accept kommer ikke nemt, og historien viser, hvordan et enkelt venskab kan skabe grobund for en større samfundsaccept. Filmen har et tydeligt budskab på trods af de mange lag som findes i historien. Instruktørerne Stéphane Aubier, Vincent Patar og Benjamin Renner skildrer således, hvordan uvidenhed er roden til konflikt.

Dette bliver måske en smule langhåret af en børnefilm at være. Men dette er, hvad den voksne seer får ud af denne film. Lidt klichéfyldt, men dermed ikke sagt at budskabet ikke er vigtigt. Hvad der bekymrer mig lidt ved filmen, er samspillet mellem historien og det visuelle. Hvem er helt målgruppen? Det er uden tvivl en film for mindre børn, da de lidt større hurtigt ville kede sig over den meget simple handling og de endnu mere simple tegninger. Det er dog samtidig ikke en Malle Mus tegnefilm for de allermindste.

’Ernest og Celestine’ er en fransk tegnefilm, hvilket er et af de karaktertræk der giver filmen kant. Dette er desværre ikke et element, vi kan nyde godt af i de danske biografer, da filmen er med dansk tale. Personligt blev jeg skuffet, selvom det giver god mening, da filmen nu engang er en børnefilm.

Det har været en hyggelig oplevelse at følge sammenholdet mellem en mus og en bjørn. ’Ernest og Celestine’ er en sød, charmerende historie, men ikke et must-see.

Nosferatu giver Ernest og Celestine 3/6 Stjerner