Plakaten til den ganske underholdende film Spud, som er en af de mange film, der vises på dette års Buster filmfestival

High Noons veloplagte værter Nicolai Eskesen & Dorte Winkler fokuserer i denne podcast på dette års Buster filmfestival, der løber fra d. 15 til 25 september med interview med børnejurymedlemmet Manne, festivalproduceren Diana samt frivilligkoordinatoren Lena, som hver især fortæller om deres virke under festivalen. Herudover kan du høre omtaler af et par af filmene, der at finde i programmet; det drejer sig om ungdomsfilmene SPUD, KING OF DEVILS ISLAND samt THE YEAR DOLLY PARTON WAS MY MOM.

I anledningen af at Buster i sin retrospektive serie viser fire af den danske instruktør Søren Kragh Jacobsens film, var dagens udvalgte klassiker DRENGENE FRA SKT. PETRI fra 1991, som indbragte en meget ung Nikolai Lie Kaas en Robert såvel som en Bodil i rollen som Oskar i filmen om en gruppe unge drenge og deres modstandskamp under 2. verdenskrig.

Selvom der stod Buster på det meste af denne udgave af High Noon blev der også plads til en enkelt premierefilm; DRIVE instrueret af danske Nicolas Winding Refn. En film der har Ryan Gosling og Carey Muligan i hovedrollen.

Endelig blev herligheden krydret op med filmnyheder og arrangementkalender samt en gennemgang af den aktuelle biograf top 10 liste, hvor værterne væddede om hvorvidt animationsfilmen CARS på grund af Busters mange tilbud til børn ville ryge ud af listen.

Lyt med her for at finde ud af hvem af de to værter der holder på hvad og ikke mindst hvad indsatsen er!