Hjem

DreamWorks præsenterer en temmelig uoriginal animationsoplevelse, der på flere niveauer konsoliderer den evige andenplads i den mangeårige kamp, om det pixelerede verdensherredømme, mod ærkerivalen Pixar.

Sød sentimentalitet og det amerikanske popikon Rihanna kan i korrekte og tilpassede doser være en gevinst for krop og sjæl, men bliver koncentrationen af de to fænomener for klistret og klæbrig kan gevinsten hurtigt føles frastødende. Det sidste er desværre ofte tilfældet med DreamWorks’ nyeste animerede fortælling, der som vanligt tager sig kærligt af de skæve, marginale eksistenser, der har vanskeligt ved at passe ind i en ”normal” verden. Vi som tilskuere har selvfølgelig godt af at lære, at modsætninger sagtens kan være dus, dog bliver jeg svært forpint, når en alt for tyk morale og påtaget politisk korrekthed hele filmen igennem leveres til tonerne af den ellers ganske talentfulde føromtalte sangerinde.

Rumvæsner kan også være bange

’Hjem’ er baseret på Adam Rex’ roman ’The True Meaning of Smekday’, hvor ’’bøven’’ – en race fra det yderste af rummet – er på flugt fra de onde gorger. Bøverne gør sig ikke i det med at være modige, så de har lært at mestre kunsten i at stikke af, når de møder modstand. De flygtende rumvæsner udser sig Jorden som ny bopæl, men de har ikke meget forståelse for planetens oprindelige beboere, der ufrivilligt bliver deporteret til slik-farvede ghettoer i Australien. Invasion af enhver art er sjældent godt, og det medfører da også, at den 12-årige Tip (Rihanna), i forvirringen, bliver adskilt fra sin mor. Den unge ressourcestærke pige danner et umage par med en stakkels bøv (Jim Parsons), der efter et par uheldige episoder er blevet forkastet af sit eget folk. De skal sammen redde Jorden fra gorgerne og huske at genfinde Tips mor. Ballet er således åbnet for en farverig visuel animationsfest og et studie i rendyrket forudsigelighed.

De store grin er, i hænderne på veteraninstruktøren Tim Johnson (’Antz’), noget mere nedtonet i forhold til forgængeren, ’Pingvinerne fra Madagascar’. Sigtet er i højere grad rettet mod et børnevenligt, nuttet udtryk, der skal skabe sympati for vores to anderledes helte. Børn vil formentlig juble over Jim Parsons fjollerier som Bøv, mens forældre ignoreres. Der er skam intet jeg hellere vil end at have sympati for og heppe på marginale væsner – på jorden eller resten af universet, men det kniber gevaldigt, når hovedfiguren er en utålelig parring af Jar Jar Binks og Lena Dunham. Den lille bøv er hverken nuttet eller charmerende, og det skaber unødig distance.

Hyggelig og fornøjelig

Animationen er letflydende og nydelig uden at være revolutionerende. Kaskader af lyse, smagfulde farver udgør dog sammen med et højt tempo i plottet en harmløs og hyggelig fortælling, der aldrig bliver rigtig kedelig. Jeg var mildt underholdt fra start til slut, men der er altså langt op til selskabets tidligere pletskud ’Shrek’ og ’Sådan træner du din drage’ på stort set alle niveauer. Det er derfor tvivlsomt, om ’Hjem’ får en to’er kastet efter sig.

De problemer Rihanna havde med sin rolle i ’Battleship’ er ikke at finde hos den sprælske animerede pre-teen. Præstationen er her langt mere fornøjelig, og det er tydeligt, at hun finder sig bedre til rette i animationens univers. Det meste af musikken står Rihanna selv for, der samtidig fungerer som dramaturgisk greb i plottets fremdrift. Det er en smagssag hvilken effekt, det giver. Jeg blev træt.

’Hjem’ er langt fra at være en katastrofe, men den fortærskede historie, om hvordan kulturelle modsætninger mødes og venskaber opstår, er bare fortalt langt mere vedkommende før – blandt andet med DreamWorks egne successer og skarpere fortalte ’Shrek’ og ’Antz’. Øv bøv.