Hobbyhorse Revolution

(Copyright: Reel Pictures)

Et overraskende rørende kig ind i et nichefælleskab, hvor flugten fra virkelighedens kvaler trues af deltagernes fremskridende alder.

Mennesker der er passionerede omkring en ting er altid fascinerende. Passion kan nemlig få selv det mest trivielle til at virke interessant. Er man så så heldig, at der er flere der deler ens lidenskab, er der mulighed for at der opstår fællesskaber.

Hobbyhorse er det engelske ord for kæphest, og tilsyneladende er der en særlig stor interesse for dem i Finland. I ’Hobbyhorse Revolution’ møder vi de tre piger Aisku, Elsa og Alisha, for hvem kæphestene har haft stor indflydelse på deres liv.

Instruktøren Selma Vilhunen har afmystificeret det, som ellers på overfladen virker som en joke. Voksne teenagere der i ramme alvor render rundt med et kosteskaft mellem benene og lader som det er en levende hest – come on. Efter blot få minutter af filmen virker det dog ikke længere absurd. Man er med på legen.

Flugt fra frustrationerne
Legen dækker dog over noget ganske alvorligt. Elsa blev eksempelvis mobbet så grundigt, at hun knækkede psykisk. En terapihest gav hende mod på livet igen, men da den døde kanaliserede hun terapien over i de polstrede kosteskafter.

Hun omtaler dem som var de ganske virkelige. På et tidspunkt har hun besøg af Aisku, som får lov at ride på hendes yndlings. Glæden og oprigtigheden i Elsas ansigt da hun siger, at det er dejligt at se sin hest blive redet af en anden er kær – men også lidt skræmmende. Har eskapismen fra virkeligheden nået så langt, at hun tror de er virkelige? Dog ikke, men man bliver lidt i tvivl i starten.

Fænomenale fælleskaber
Det er den viljestærke Aisku, som filmen dedikerer mest tid til. Hun ved godt, at hendes hobby ikke vil vække forståelse hos hendes ”almindelige” venner, så hun sørger for at træne steder, hvor hun ved at venner fra teen-verdenen ikke ser hende.

Aisku er desuden ganske veletableret i kæphesteverdenen som en dygtig dressurrytter. Hun nyder den respekt, men er også splittet mellem at være kæphesterytter og så almindelig teenager. Begge fællesskaber hiver i hende i løbet af filmen, og det er interessant hvordan de hver især påvirker hende. I takt med at hun bliver ældre, begynder teen-vennerne at fylde mere og mere, ligesom præ-voksenliv med uddannelse lurer i en nær fremtid.

Forældre optræder sjældent. De holder sig mest i baggrunden, men når de dukker frem, så er det med stor emotionel effekt. Det komplicerede forhold mellem Aisku og hendes mor, der inkluderer at Aisku bliver sendt på en ungdomsinstitution i et par måneder, er det mest dramatiske.

’Hobbyhorse Revolution’ er en sød og overraskende dyb dokumentar. Den rejser interessante spørgsmål angående mobning, sammenhold og den underlige periode mellem barn og voksen, der er teenagelivet. En kærkommen positiv overraskelse og en hyldest til alle, der har prøvet at føle sig udenfor.