Hope Springs

Når to så store stjerner som Meryl Streep og Tommy Lee Jones har hovedrollerne i hvad der umiddelbart er endnu én i den endeløse række af semtimentale feel good-film, ja, så spørger man sig selv, om ikke de gør det for pengenes skyld. Om filmen virkelig har noget at komme med. Om den rummer substans. ”Hvad kan du?”, spørger man måske.

Kay og Arnold har været gift i enogtredive år, fået to børn, og bor på ”den rigtige side af Lyngbyvejen”, som Yvonne ville have udtrykt det. Deres hverdag er en monoton tomgang af morgenmad, arbejde, aftensmad og Arnold der falder i søvn foran fjernsynet til sit påståede favoritgolfprogram. Siden Arnold for fire år siden fik smerter i ryggen, fordi han skulle hjælpe en ven med at lægge nyt tag, har ægteparret sovet i forskellige soveværelser. Arnold er øjensynligt fint tilfreds med tingenes tilstand: Han klager sig ikke, men han værdsætter heller ingen ting. Synes Kay. Så en morgen, da Kay serverer morgenmad til Arnold, kommer hun også med en brochure om parterapi.

Kay stiller Arnold et ultimatum og siger, at han bare har at tage med til parterapi. Modvilligt tager Arnold med til Hope Springs, og sammen går de til konsultation hos Dr. Feld (Steve Carell). I løbet af konsultationerne, der i første omgang langt fra er noget for Arnold, ser parret, at det er muligt at genopleve de følelser der for mere end tredive år siden bragte dem sammen. De oplever hvor meget de hver især har ladet været usagt, og hvordan det usagte har ført dem til hvor de er i dag. Og lige som man tror at filmen snart vil omfavne publikum i ét kollektivt, kærligt kram, opstår problemet: Arnold tænder ikke længere på Kay.

 

Det er ikke naturligt for Meryl Streep og Tommy Lee Jones at agere et aldrende ægtepar i en romcom, men ikke desto mindre spiller de begge eminent. Deres professionalisme og timing er sammen med filmens stramme komposition med til at gøre Hope Springs seværdig. Lee Jones’ karakter Arnold er så forstokket og mavesur at det er en fornøjelse, og filmens morsomste øjeblikke leverer han under sessionerne hvor Dr. Feld tvinger sine patienter til snakke om følelser, sexstillinger og –fantasier, og Arnold klapper i som en østers.

Hope Springs henvender sig til et modent publikum, og imødekommer ægteskabelige problemer med et smil. Den efterlader én med det budskab, at det aldrig er for sent at ændre livet hvis man selv vil, og at lykken godt kan findes der, hvor man troede den ikke længere var. Genopdagelsen af ungdommens kærlighed, karakterernes udviklinger og ikke mindst Streep og Lee Jones’ præstationer gør filmen til en anderledes men ikke desto mindre god romcom.