Dokumentarfilmen om den 34-årige nybagte far Neil Platt er ikke en nem film at se. Den kræver, i kraft af sit indgående portræt af en mand, der er ved at dø af den uhelbredelige sygdom ALS, at man forholder sig sygdommens forkrøblende dehumanisering. Til gengæld får man en rørende og livsbekræftende historie om hvordan almindelige mennesker på trods af sygdom og lidelse ikke giver op uden kamp.

I samarbejde mellem DOXBIO og muskelsvindfonden vises I Am Breathing Fredag den 21. juni i over 25 lande i forbindelse med ALS Global Awareness day heriblandt Danmark, hvor den i København vises i nationalmuseet kl. 17. Filmens formål er at sætte fokus på den uhelbredelige sygdom Amyotrofisk Lateral Skelrose(ALS). En sygdom som omkring 150 mennesker årligt får diagnosticeret her i landet. En diagnose der i praksis giver en tidsfrist på max. 5 år at leve i, eller som hovedpersonen Neil udtrykker det: ”Being diagnosed with Motor Neurone Disease is like being given a life sentence…”.

Britiske Neil Platt bor sammen med sin kone Louise og deres lille søn Oscar. De ser tv sammen, hygger sammen og taler om drengens tumlende forsøg på at komme op til far. Far Neil sidder nemlig i en specialbygget stol på grund af hans sygdom ALS, der langsomt men smerteligt sikkert ødelægger alle de nerver og nervebanner vi mennesker bruger til at bevæge vores muskler og dermed vores krop rundt med. På trods af den gradvise tilfangetagelse i sin egen krop er Neil meget humoristisk og åben om sin tilstand, hvilket også er grunden til at filmskaberne får lov til at komme tæt på ikke bare Neil men resten af hans families forhold til sygdommen. Ved hjælp af gamle videooptagelser får vi som tilskuere et kig tilbage på Neils liv inden sygdommen, hvilket til dels får ens øjne op for kontrasten mellem familiens liv før og efter sygdommens indtog, samtidig med at tilskueren får et mere personligt forhold til Neil. Et forhold som i takt med at filmen skrider frem mod den uundgåelige død, fyldes med en blanding af beundring og ærefrygt for mandens vilje til at øge opmærksomheden om den sygdom der i sin tid slog hans far ihjel og nu ham selv.

En ting er at byde et filmhold ind i ens hjem, så de kan filme en mens man bliver madet, en anden er at skrive en blog uden brug af sine fingre, en tredje er at samle de ting, som har betydet mest i ens liv og pakke det ned i en kiste, så ens søn kan tage det frem og gennemgå det når han er gammel nok.

I am breathing er en dokumentarfilm der med enkelte og stærke midler formår at vise menneskets ukuelighed og viljestyrke. Selvom filmen entydigt har til formål at skabe opmærksomhed omkring sygdommmen ALS, forfalder filmfolkene bag aldrig til at bedrive følelsesmæssig rovdrift på tilskuerens sympati med Neil, Louise og resten af familien. Paradoksalt nok formår filmen og ikke mindst hovedpersonens gåpåmod, humor og selverkendelse på trods af den sørgelige udgang at virke opløftende i den forstand, at filmen viser at mennesker på trods af kroniske sygdomme i høj grad selv kan være med til at bestemme hvem de er, og således leve og ikke mindst dø med værdighed!