Der er ikke mange spor af ’Den sjette sans’ neglebidende nerver i M. Night Shyamalans nyeste film – en repetitiv historie, der er mere let irriterende end uhyggelig.

Hvis man er hengiven fan af instruktøren af ’Den sjette sans’, ’Signs’ og ’The Village’, så vil man nok ikke misse chancen for at se hans nyeste skud på stammen, ’Old’.

Der er dog desværre ikke ligefrem meget at gå glip af, for selvom der lokkes med de mest populære up and coming-navne og ”ham der har jeg da set et eller andet sted før”-skuespillere, bliver thrilleren alt for gammel alt for hurtigt. Det matcher ironisk nok plottet til perfektion.

Vi følger familien Capa på en ferie til et dyrt luksushotel, der emmer af fred og idyl. Her tilbringer de  tre dage, inden forældrene må fortælle børnene, at de skal skilles. Samtidig møder de en læge, hans unge trofæhustru, seksårige datter og moren med en gammel gravhund. Der er også et ægtepar af læger, og så er der også lige en rapper, for at det ikke skal være løgn..

De bliver alle tilbudt en eksklusiv køretur til en isoleret strand for at tilbringe dagen, men det viser sig dog hurtigt, at der ikke kommer nogen for at hente dem igen. Og uret tikker.

Om og om igen

Mysteriet i ’Old’ bunder i, at tiden går lidt for hurtigt for hele bundtet.

De tre børn, henholdsvis seks og elleve år, vokser sig til teenagere på et par timer, mens den smukke Chrystal opdager rynkerne, der springer frem under makeuppen.

Det er jo selvfølgelig godt at have flere læger med på holdet, når en uventet fødsel går i gang, men de opfører sig også mærkeligt. Og hvorfor er ham rapperen alene? Og hvorfor bløder hans næse hele tiden? Er det ’Stranger Things’ 2.0?

Naturligvis skal der findes en forklaring på, hvorfor de lige pludselig ældes så hurtigt, men gud, hvor bliver det bare repetitivt i længden.

For hvis instruktøren konsekvent vender kameraet væk fra panikken og volden hver eneste gang, hvad pokker er det så, de to timers løbetid skal bruges på?

’Old’ ligner hurtigt et eksempel på en historie, der ville have fungeret bedre som kortfilm: én for en flipper gæsterne ud, slås med hinanden eller er fortvivlede, og så vender de ellers bare tilbage til hvor de startede.

Monotone megatalenter

Man må give filmen, at castet er imponerende og langt hen ad vejen meget alsidigt. Særligt de unge skuespillere, Thomasin McKenzie (’Jojo Rabbit’), Alex Wolff (’Hereditary’) og Eliza Scanlen (’Little Women’), spreder panik, når de pludselig skal sætte små børns mentalitet ind i voksne kroppe.

’Old’ kan også bryste sig med blandt andre Vicky Krieps (’Den skjulte tråd’) og Gael García Bernal (’Mozart In The Jungle’), men på trods af meget talent lyder nærmest hver samtale mere som monolog end dialog.

Jeg forstår godt, at karaktererne er bange, men er det virkelig nødvendigt at råbe, når de sidder lige ved siden af hinanden? Ja, Maddox råber endda, når hun taler til sig selv.

Det bliver svært at tage seriøst i længden, når de fleste af karaktererne opfører sig som mannequiner, der prøver at efterligne menneskelig opførsel, og når der så endelig begynder at etablere sig en form for dynamik og magtubalance, ender det alligevel ikke med nogen udvikling.

News flash! Vi skal alle dø

’Old’ handler om svunden tid, mens jeg i biografen var på grænsen til at tælle minutterne.

M. Night Shyamalan propper flere mysterier ind i plottet, end han faktisk har tid til  at løse, og han er tydeligvis ivrig efter at retfærdiggøre sin films eksistens. Alt for mange gange bliver der forklaret, at rust forgifter blodet, og hvor lang tid tager det nu for et lig at rådne op?

’Old’ ønsker nok bare at sige noget meningsfuldt om, at man kun lever her og nu, og derfor skal leve livet til det fuldeste – eller noget i den stil.

Men familien mangler kemi, halvdelen af karaktererne er fuldkommen ligegyldige for plottet og skaberen lader til at undlade detaljer udelukkende for at forvirre publikum. Knap så meget mening at finde i det. 

Og efter to timer i mørket føler jeg egentlig bare at jeg har spildt min tid på en apoteker-reklame med et tårnhøjt budget. Men #YOLO, som M. Night Shyamalan jo siger.