Hvis man troede, at man med Ice Age 3: Dinosaurerne kommer havde set det sidste til animerede mammutter og sabeltigere, kan man roligt tro om igen. For fjerde gang i streg er der med historien om de talende dyr fra istiden, lagt op til en solid familiefilm, der ikke vil skuffe de yngste. Det må dog erkendes tvivlsomt i hvilken grad den fjerde animationsfilm i rækken formår at overraske det publikum, der er alt for bekendt med de forrige film. Alligevel vil man hverken klage eller være ellevild over denne familiefilm, der i og for sig er vældig humoristisk og tilfredsstillende.
Igen er temaet det familiære sammenhold, der overvinder alle forhindringer. Landjorden er mildest talt gyngende, idet kontinenterne er ved at skille sig fra hinanden og danne den jord, vi kender i dag. Mammutten Manfred (Thomas Mørk) og hans trofaste hold, bestående af dovendyret Sid (Jens Andersen) og sabeltigeren Diego (Michael Carøe), bliver på dramatisk vis skilt fra resten af flokken, hvor Manfreds kone og teenagedatter også befinder sig. Alt bliver nu sat ind på at genfinde dem. Selvfølgelig skal rejsen tilbage til Manfreds familie være alt andet end nem. Og hvad er da mere fredsforstyrrende end en flok ucharmerende og søfarende pirater med en forhistorisk orangutang i spidsen. Med sig på rejsen har de fået Sids utøjlelige bedstemor, der ligesom ham er blevet udstødt af dovendyrfamilien. Med krav om at få sin mad serveret gennemgnasket, inden hun kan spise den, repræsenterer Besse blot en af de nye og elskelige karakterer, der traditionen tro bliver tilført hver ny Ice Age-film.
Der stiftes bekendtskab med nye som gamle karakterer. Selvom man troede, at man aldrig skulle blive træt af det toporiginale påfund af et uheldigt egern på jagt efter et evigt uopnåeligt agern, må man desværre sande, at selv det har en komisk holdbarhedsdato. Man fniser dog alligevel lidt af gammel vane, imens man i filmens start ser den lille fyrs handlinger få universelle konsekvenser. Dette ændrer dog ikke på, at filmen stadig har sine charmerende og humoristiske øjeblikke tilsat søde dyr og lidt klassisk kærlighed.
Så ja – børn i alle aldre vil uden tvivl elske endnu en opfølgning på historien om mammutten og hans slæng. Der er dog også gode grin at hente for det voksne publikum – især igennem den verbale komik, der som altid er velbegavet og med et glimt i øjet. Der er med intens fart over feltet skruet ekstra op for action-niveauet, der dog desværre kun i få tilfælde virkelig formår at udnytte en 3D-effekt til fulde. Filmen minder meget om alle de forrige film med diverse variationer indlagt, og det er da også meget hyggeligt. Men skelsættende er det nok næppe.
Ice Age 4: på gyngende grund er uden tvivl en familiefilm, der holder, men man kan for filmenes egen skyld have lov at håbe, at dette så også bliver den sidste i rækken. Men derfor kan man jo godt nyde et godt grin sammen med de yngre biografgængere.
Af Thea Hviid Ødbehr
