Den hyggelige spilopmager Iqbal Farooq er tilbage på det store lærred i filmen ’Iqbal & superchippen’. Endnu engang skal han kæmpe mod hans ærkefjender; de to uduelige tumper Æselmand og Svinet. Gad vide om han mon igen kan få has på de to skumle skurke, tænker du sikkert.
Filmen om den lille dansk-indiske charmetrold fra Nørrebro er den anden i rækken, af filmatiseringer baseret på den populære børnebogsserie om Iqbal Farooq (Hircano Soares) af den politiske altmuligmand Manu Sareen. Og ligesom i den foregående film får Iqbal rodet sig ud i et væld af problemer, og især hans evindelige fejde med de to brødre Æselmanden (Rasmus Bjerg) og Svinet (Andreas Bo Mortensen) udgør endnu engang filmens hovedplot.
Historien gentager sig som bekendt
De to ondsindede brødre har nemlig endnu en gang fået skumle planer. Sidste gang forsøgte de at sprænge Tivoli i luften ud fra en kemisk opskrift som Iqbal, hans veninde Sille og lillebror Tariq tilfældigvis havde lavet i skolen. Denne gang vil brødrene gerne have fingrene i den superchip, som Iqbal tilfældigvis har fået i hænde. De to brødre har nemlig opgivet at sprænge Tivoli i luften, og har i stedet fået en fantasifuld og ond ide til hvordan de kan blive stenrige og naturligvis samtidig gøre livet surt for indbyggerne i netop Iqbals kvarter på Nørrebro. I øvrigt er de to skurke absolut dem, der trækker læsset hvad angår underholdningsværdien. Rasmus Bjerg spiller slesk på bedste Rasmus Bjerg vis, og gummifjæset Anders Bo Mortensen spiller hans noget tungnemme bror med en kæmpe næse, som vil gøre selv Steve Carells rolle John du Pont fra Foxcatcher misundelig. Kun fantasien sætter grænserne for hvad disse brødre vil gøre for at få fingre i superchippen, hvilket inkluderer børnefødselsdage, vandscootere og masser af penge.
Gammel vin på nye flasker
Iqbal og Superchippen er en hyggelig, men noget forudsigelig og ensformig børnefilm. Filmen byder på en vifte af flotte danske skuespillernavne, men de skinner ikke for alvor igennem lærredet. Filmen byder på masser af god morale, naturligvis i børnehøjde, så ingen er i tvivl om at gode venskaber og fællesskab og samarbejde er noget vi skal huske i vores hverdag, hvor vi ikke skal lade os friste af alskens flotte, farlige tilbud og fælder. Man er ikke i tvivl om hvad filmen vil, men det bliver også lidt dens slagside, hvilket gør den en anelse flad. Man har set det før, sidder man og tænker i biografens mørke.