Ironladyen – Premiere 23/2/2012

Mery Streep som den hårdføre Margaret Thatcher i Jernladyen

Af Natalie Useche

I sin skildring af Margaret Thatcher i Jernladyen har instruktør, Phyllida Lloyd, valgt at inddrage et utal af momenter fra hendes liv for at skabe et fuldendt portræt. Den dydige men viljestærk ung kvinde fra Grantham hvis største frygt er at være afsondret til køkkenet, den lidt ældre Margaret der får smag for den magt hun langsomt men stabilt opnår, den agtværdige frue der rangerer tanker højere end ideer og gjorde det til sit mål at ryste socialismens lænker af sig og den kvinde som så mange nærede store aversioner mod. Den Margaret der er sat i fokus, og som alle de andre er sat i relief til, er den sindsforvirrede Alzheimers ramte Margaret med sin politiske karriere langt bag sig.

Filmen, der består af dette virvar af personlige karakteristika, har benyttet faktuelle begivenheder fra den kvindelige premiereministers fortid til at portrættere vores hjemsøgte hovedperson i nutid.

Jernladyen omfavner mange væsentlige fænomener der alle er med til at give seeren en ide om hvem denne famøse kvinde egentlig er. Vi får et indblik i hendes stædighed da hun er afvisende overfor lægens venlige omsorg, ambitionsniveau da hun forlader sine grædende børn for at fremme egen karriere, kærlighed for fædrelandet da hun beslutter at føre krig mod Argentina over Falklandsøerne samt manglende forståelse for den socialelendighed hendes parti har skabt. Disse sekvensers stemninger kontrasterer konstant med den traurige desorienteret Margaret som fremprovokerer medfølelse når hun har samtaler med sin afdøde mand Denis.

Instruktørens egne holdninger kunne ved første øjekast, grundet hendes pragmatiske fremvisning af Thatchers bedrifter i løbet af hendes politiske karriere, tolkes som neutrale. Men da Thatchers nutidige refleksioner cirkulerer omkring visse begivenheder hun er plaget af kan man konkluderer en lettere farvet holdning. Historiens intimitet er rørende og skuespillet intens, dog er det svært ikke at føle at Meryl Streeps og Jim Broadbents fænomenale og mindeværdige præstationer bærer hele filmen.

Foto: Scanbox