Af Frederik Schelde-Jensen.

John Edgar Hoover (Leonardo DiCaprio) ser i 1920’ernes USA hvordan bolsjevikker og kommunister maner til kamp mod den politiske elite, det etablerede system, og hvordan flere højtstående embedsmænd terroriseres af bomber. Igennem sit job i Justitsministeriet får han bemyndigelse til at grundlægge FBI som i 1935 gøres endnu større, og Hoover giver sig selv videre beføjelser end hvad loven tillader.

Filmen veksler mellem to forskellige tidsperioder i J. Edgars liv: Den ene er fra tiden i Justitsministeriet og stiftelsen af FBI, den anden skildrer den aldrende Hoover som dikterer sine memoirer frem til sin død i 1972. Selvom få troede på deres reelle virkning, fik Hoover implementeret fingeraftryk som en del af efterforskningsarbejdet, og ser vigtigheden af kriminalteknikere i arbejdet med et gerningssted. I filmen skildres også Hoovers forhold til sin mor (Judi Dench), sekretær (Naomi Watts), samt hans nære ven og kollega Clyde Tolson (Armie Hammer). Den gennemgående forbrydelse, som efterforskes i delen med den yngre Hoover, er bortførelsen af den berømte Charles Lindberghs barn.

Leonardo DiCaprio må siges at bære rollen som John Edgar Hoover med stil og ynde. Få skuespillere har haft samme karriere som DiCaprio, der går fra nu allerede glemte tv-serier som Santa Barbara og Parenthood henover flotte præstationer i Revolutionary Road og The Departed til hovedroller  i Titanic, The Aviator og Inception. J. Edgar omhandler i højere grad Hoover, end The Aviator omhandler Howard Hughes. Sidstnævnte portrætterede Hughes i samspil med samtiden, hvor det i J. Edgar er personen frem for tiden. DiCaprio har bevæget sig fra teenageidol til FBI-chef, og det ville undre, hvis ikke han i det mindste nomineres til Bedste Mandlige Hovedrolle til Oscar-uddelingen i februar, hvis han da ikke skal gå hele vejen. En ny filmatisering af F. Scott Fitzgeralds mesterværk The Great Gatsby, som aktualiseredes gennem tv-serien Entourage, har ifølge www.imdb.com DiCaprio i hovedrollen, og er sat til at få amerikansk premiere senere i år.

John Edgar fremstilles som en konservativ, kommunistfjendtlig og patriotisk mand, for hvem målet helliger midlet. Hans varme venskab med kollegaen Clyde Tolson er efter sigende ret så autentisk, og synes at smitte af på Edgar efter morens død. Tolson viser i høj grad følelser for Hoover, men det er uvist, hvorvidt det homoseksuelle forhold var af fysisk eller platonisk karakter. Filmens personligheder er spændende og dybe, og der er ikke en finger at sætte på skuespillet – noget, der er meget af, eftersom J. Edgar er en talefilm. På samme måde er perfektionismen i forhold til kulisser og skildring af samtiden på Matador– og Mad Men-niveau: Meget flot. Det stille klavermusik er lige så fint og nærværende som det var i Eastwoods Changeling, og tilfører dét lag af menneskelighed og smuk klarhed, som Hoover ikke selv udstråler.

Generelt er J. Edgar en god film, og de konstante spring mellem den unge og ældre Hoover laver et biografisk helhedsindtryk af manden, men forstyrrer mere end de gavner. Dog er de få voice over-dele med til at give et bud på nogle af Hoovers ideer om patriotisme, demokrati og kærlighed, som ikke vises gennem personen J. Edgar Hoover. Filmen kan anbefales, især hvis man vil se DiCaprio brillere, og hvis man ikke finder den megen tale for triviel.

Filmen har premiere 19. januar i hele landet.