Johnny English slår til igen

’Johnny English slår til igen’, men måske skulle han have slået sig ned for lang tid siden.

Hvis man ikke er bekendt med Johnny English (Rowan Atkinson), debuterede han på biograflærredet i 2003 og igen i 2011. Han er den sidste man ringer til, når verden skal reddes. Det er dog tredje gang, at han er Englands eneste håb. Da MI7 hackes, og alle agenters identitet afsløres, kommer han ud af pensionen. Hans kamp er primært mod teknologi, men han får tilfældigvis også slået nogle skurke i gulvet.

En sjov James Bond?
En stor del af humoren i filmen baseres på den pensionerede superspions besværlige forhold til teknologi. Desværre har MI7 ændret sig meget siden hans tid. Smartphones og hybridbiler har erstattet Walther PPK og Aston Martin. Det kan til tider give et grin, men falder oftest til jorden i, hvad der ligner et halvhjertet forsøg på at kritisere samfundets afhængighed af teknologi.

Denne Bond-parodi er en kærlighedserklæring til fordums tids spionthrillere. En simplere tid, hvor skurken var russisk, og damen skulle scores. Der laves et par sexistiske jokes på bekostning af Johnny Englishs arkaiske verdenssyn, men de føles malplacerede, når man tænker på, at hans spiondebut skete i 2003, hvor kvinder godt kunne være mere end sekretærer.

Rowan i spotlightet
Teknologien er ikke den eneste fjende i denne action-komedie. Tech-milliardæren Jason Volta (Jake Lacy) prøver at udslette verden. Hvorfor? Det er lige meget. Jake Lacy går på en knivsæg mellem karismatisk og psykotisk, men karakteren mangler generelt uddybning. Jason Volta bliver offer for English og hans komik i modsætning til John Malkovichs skurk fra ’Johnny English’ som blev hans modspiller.

For at give filmen noget tyngde spiller oscar-vinderen Emma Thompson premierministeren. Selvom hun har komisk talent, kan det desværre ikke ses særligt meget i denne spion-thriller. Englishs russiske modstykke spilles af tidligere Bond-babe Olga Kurylenko. Hendes rolle er dog, ligesom de forrige to, at reagere på Rowan Atkinsons, til tider, underholdende mimik.

Rowan Atkinson, selveste Mr. Bean, men selvfølgelig mest kendt for sin rolle i ’Love Actually’, får rampelyset. Næsten alle jokes kommer fra, eller på bekostning af, ham. Det er et tungt læs at løfte, og det lykkedes ikke helt. Han mangler modspil. Mere end han kan få fra sin følgesvend Bough (Ben Miller). Måske kunne de britiske skuespilveteraner Michael Gambon, Charles Dance og Edward Fox have været til nytte, men deres cameo var sørgeligt kort.

En middelmådig action-komedie
’Johnny English slår til igen’ er filmseriens lavpunkt. Den første havde sin charme. Bond med et twist. Den lavede sjov med den tids spion-film, men Bond har siden da genopfundet sig selv med Daniel Craig. Måske skulle Johnny English også det.

På trods af sine fejl og mangler, underholder filmen stadig. Der er måske lidt for langt mellem grinene, og karaktererne er en kende todimensionelle. Jeg kedede mig til gengæld ikke. Måske grundet nostalgi for de spionfilm, der parodieres, eller fordi jeg intet andet end varme følelser har for den tåbelige agent Johnny English. Han har desværre sine bedste dage bag sig.

Copyright: United International Pictures