Skuespiller Kim Sønderholm, idémanden bag Night Terrors Film Festival, håber, at festivalen kan inspirere folk til at lave deres egne film.
Kim Sønderholm har arbejdet som skuespiller i 20 år. Han har medvirket i utallige produktioner, også som producer og instruktør. For fem år siden fik han idéen til Night Terrors Film Festival, en festival, der giver en platform til gyserkortfilm. Festivalen gik sin gang i København og Århus henholdsvis d. 7. og 13. februar.
Ser man på de nogle projekter, Sønderholm har været involveret i over årene, giver det også god mening, hvorfor ordene ’Night Terrors’ er en del af navnet på festivallen. Hans karriere er fuld af gyserfilm.
Jeg mødtes med Sønderholm i hans lejlighed til en samtale om Night Terrors Film Festival, gysergenren og hans karriere.
Noget for enhver smag
Efter at have set nogle af Sønderholms uhyggelige filmkarakterer vidste jeg ikke rigtig, hvad jeg skulle forvente. Men han var superflink, lige fra da han inviterede mig indenfor og tilbød mig en kop kaffe.
Som det første spurgte jeg ind til, hvad baggrunden var for festivalen. Sønderholm fortalte om sin ærgrelse over kortfilmens manglende muligheder for distribution og platforme.
”Det, syntes jeg, var lidt ærgerligt, fordi det jo stadigvæk er fedt at opleve en film i en biograf. Jeg fik muligheden i forbindelse med en svensk kortfilm, som jeg havde været med til at lave. Jeg arrangerede en screening i København og en screening i Odense af den. Så var det egentlig, at jeg stille og roligt fik tanken, at hvis man nu kunne lave sådan en aften med en god holdsamling kortfilm, så ville det jo være godt for alle.”
Det er femte år i træk, at festivalen kører. Hvorfor tror du, der har været den her efterspørgsel?
”Jeg ved det ikke, men det er der jo åbenbart. Jeg ved, at der er mange derude, der interesserer sig for kortfilm, og gysergenren har jo også sine fans. Jeg tror, det er muligheden for at se noget, man ellers ikke ville have så nemt tilgængeligt og prøve noget forskelligt.”
Sønderholm og de andre folk bag Night Terrors Film Festival har gjort sig umage for at sætte et program sammen, der stilistisk er bredt.
”Vi forsøger at skabe så bred en vifte som muligt over sådan en aften. Der er både noget forholdsvist hardcore, lidt humor ind i mellem og Sci-Fi. Så der skulle gerne være noget for enhver smag.”
Gysergenren er ikke et bevidst valg
Jeg var meget interesseret i, hvad det var ved gysergenren, som Sønderholm fandt appellerende.
”Jeg voksede op med ’Fredag d. 13.’-filmene, og jeg kan huske, at én af de første gysere, jeg så var ’Exorcisten’ (1973). Den påvirkede mig temmelig kraftigt. Jeg var ikke så gammel, men kunne heller ikke rigtig sove to uger efter. Det er et behov for selvpineri nogle gange,” siger han og griner.
”Jeg ved ikke præcis, hvad det er, der har draget mig mod den. At jeg er faldet ind i den som skuespiller også er ikke en bevidst ting egentlig, for jeg har lavet meget forskelligt. Det hang selvfølgelig også sammen med, at jeg startede med at instruere en spillefilm tilbage for 13-14 år siden, der hed ’Craig’ (2008), hvor jeg spillede hovedrollen.”
’Craig’ har tydeligvis haft en betydning for Sønderholms karriere.
”Den lå i den her seriemordergenre, og økonomisk set har den været hård. Den har heller ikke kostet så meget at lave, men rent rolletilbudsmæssigt er der faldet ret meget af på den konto. Det er vel meget naturligt, at det har ligget lidt ud til den samme side.”
Da jeg spørger Sønderholm, hvad der er hans yndlingsgyser, grubler han lidt og griner så venligt.
”Lang tænkepause. Det må nok stadigvæk være ’Exorcisten’ (1973) eller måske ’Exorcisten 3’ (1990). To vidt forskellige film i bund og grund. Det er et svært spørgsmål, fordi det ændrer sig også lidt fra gang til gang.”
Hvorfor nævner du lige ’Exorcisten’?
”’Exorcisten’ er helt klart på grund af det indtryk, den gav mig. Den blev vist i fjernsynet for mange, mange år siden, og jeg plagede og plagede mine forældre, men jeg måtte ikke se den. Og så endte det alligevel med, at de blev trætte af mig, og jeg fik lov at se den. Jeg sad med puden op for øjnene det meste af filmen igennem. Meget af filmen hørte jeg kun,” mindes han grinende.
”Men alligevel… den har efterladt et meget, meget, meget stærkt indtryk. Det synes jeg egentlig stadigvæk, den gør i dag.”
For Sønderholm imponerer en film ikke, hvis man hurtigt glemmer den.
”Du ved, hvis du har glemt den fem minutter efter igen eller er i fuldstændig andre tankebaner fem minutter efter, så har den bare ikke været imponerende nok. Og sådan er det jo desværre med langt de fleste film, at så ser vi det, og det var dét.”
Håber festivalen kan inspirere
Det er tydeligt, at Sønderholm virkelig elsker filmkunsten. Han håber også, at folk kan tage noget gåpåmod og inspiration med sig fra festivalen til at lave deres egne projekter.
Hvis du skulle nævne noget, som du håber, at folk tager med sig fra festivalen, hvad ville det så være?
”Jeg synes, det kunne være rigtig fedt, hvis der kom nogen filmskabere selv. Eller det gør der. Men at folk de selv ville gå derfra, måske inspirerede til at lave noget selv, fordi vi hører så meget om, hvor svært det er at få en produktion op at stå i Danmark. Og det er heller ikke nemt, specielt ikke hvis du skal søge penge til det, men man kan alligevel gøre relativt meget for ret få midler i bund og grund ofte,” pointerer han.
”Jeg synes, der er rigtig mange muligheder. Mange af de her film er jo også lavet for, eller det er de alle sammen faktisk, for forholdsvis lave budgetter, så forhåbentlig noget, der kan inspirere folk til at sige: ’Hvis de kan, så kan jeg sgu også!’”