Lawless

Lawless er historien om de tre brødre Jack (Shia LaBeouf), Howard (Jason Clarke) og Forrest (Tom Hardy), der lever i forbudstidens USA. De klarer sig gennem Depressionen ved at sælge ulovlig hjemmebrændt sprut til de tilsyneladende altid-tørstige landsbyboere i Franklin County, Virginia.  Den landlige idyl bliver dog afbrudt, så snart kriminalbetjenten Charlie Rakes (Guy Pearce) kommer til byen for at rydde op i det ulovlige alkoholsalg. Han slår hårdt ned på brødrene og kræver penge under bordet for at vende det blinde øje til deres massive produktion af ulovlig spiritus. Brødrene nægter at lade sig tyrannisere af lovens lange – og korrupte – arm og tager derfor kampen op mod ordensmagten. En kamp, der ender i massiv vold og blodig hævn.

Denne film er først og fremmest en fortælling om brodersammenhold. Brødrene går uendelig langt for at beskytte hinanden på trods af de interne stridigheder, der lurer under overfladen. Jack er som den yngste fremstillet som en lidt naiv, men meget ambitiøs type, der drømmer om skinnende jakkesæt og hurtige biler. Hans modsætning er den ældste bror, Forrest, den store alfahan og beskytter, som brummer sig i gennem de næsten to timer, filmen varer. I midten af børneflokken har vi den fordrukne Howard, som mest af alt kan bruges, når der skal slås på tæven.

Alt i alt er de tre altså en flok temmelig karikerede figurer, der repræsenterer hver deres mandetype. Jeg sidder derfor tilbage med en følelse af aldrig rigtig at have lært brødrene at kende – og det er problematisk i en film, der nok vil give et portræt af 1920’ernes forbudstid, men som i dén grad lægger vægt på den personlige historie om brødrene Bondurant. Det er som om, filmen forsøger at skabe en mytologisk fortælling om brødrenes heroiske kamp for retfærdighed, f.eks. når det insisterende bliver gentaget, at de er usårlige og nærmest udødelige. Jeg tror ganske enkelt ikke helt på det, fordi persontegningerne bliver en smule flade.

På trods af dette er det værd at fremhæve skuespilpræstationerne. Især Guy Pearce, Tom Hardy og Gary Oldman gør et glimrende stykke arbejde. Pearce er eminent som Rakes – inkarnationen af ondskab. Det lykkes i høj grad at få os til at forstå, at Rakes er bidende ond, men også dybt latterlig i al sin midterskilningssirlighed og lavendelduftende pertentlighed.
Tom Hardy er nærværende og intens i rollen som den forknytte storebror, til trods for, at hans replikker mest består af brummen og mumlen.
Og så er der Oldman – han leverer en fremragende skildring af gangsterbossen Floyd Banner. Min eneste anke er, at han ikke får lov at fylde mere i filmen – ham ville jeg gerne have set mere til. Når man henter sådanne kræfter ind, skal man altså også bruge dem til noget.
Det gælder også Jessica Chastain og Mia Wasikowska. Chastain er desværre reduceret til et kønt og evigt beundrende ansigt – der selvfølgelig har en blakket fortid, som vi desværre aldrig hører mere om. Wasikowska er den bly præstedatter, der lokkes i fordærv af den charmerende Jack. Entydigt og temmelig kedeligt. Det er ganske enkelt synd, at de ikke bliver brugt til noget mere. Figurerne drukner lidt, og de ellers dygtige skuespillere får aldrig rigtig lov at brillere.

Lawless skal have point for de fine skuespilpræstationer, de lækre billeder af 20’ernes Virginia og ikke mindst for musikken, der ligesom manuskriptet er skrevet af Nick Cave. Alle disse ting er desværre bare ikke helt nok til at løfte filmen ud af middelmådigheden. Håndværket er helt i orden, men jeg savner fuldbyrdelsen af den helt store mytologiske fortælling om broderloyalitet og den lille mands kamp mod overmagten, som filmen lægger op til at være.