’Lille sommerfugl’: Til fest med racister, utro ægtemænd og resten af familien Danmark

Copyright: Rolf Konow/Nordisk Film

I ’Lille sommerfugl’ falder skeletterne ud af skabet hurtigere, end alkoholen ryger indenbords, når svinebonden Ernst og hans kone Louise inviterer til guldbryllup i forsamlingshuset. Kom til bords med både knudemænd, fremmedfjendske bonderøve, fremtidens unge og fulde tanter. Lyder det som en familiefest for dig?  

Søren Kragh-Jacobsens film foregår henover en enkelt dag, hvor stædige Ernst forsøger at skjule for konen, at banken netop har erklæret gården konkurs. Ernst (Jesper Christensen) holder tæt overfor Louise (Karen-Lise Mynster), men bliver hen over festen mere og mere angstpræget og deprimeret. Og midt på et dansktop-gyngende dansegulv slipper sandheden ud.

Sikke en fest, vi har haft nu i nat!

Sideløbende med Ernsts forsøg på at se bort fra sine pengeproblemer følger vi en række bi-karakteres individuelle historier. Til festen er nemlig også parrets voksne søn Lasse (Peder Thomas Pedersen) og hans kone Lis (Mia Lyhne). Lasse har et faderkompleks og en affære med en gammel flamme Maja, der serverer til brylluppet. For at gøre ting mere komplicerede, er barnebarnet Christian netop begyndt at date Majas datter.

Vi ved godt, at fremtiden hører ungdommen til, men alligevel er det utroligt, hvad Christian vil stå model til, når hans forældres ægteskab imploderer i en pøl af hvidvin, bræk og dybt ydmygende skåltaler i festsalen. Oven i alt det, finder hans far sammen med hans kærestes mor. Det tror jeg, at de færreste teenagere vil tage med så meget ophøjet ro som Christian, der betragter det hele med et godmodigt smil under de mørke krøller.

Og hvor kunne det være forfriskende, hvis det var Mia Lyhne, der var alenemor og objektet for Lasses udenomsægteskabeligt begær i stedet for modellen og Vild med dans-værtinden Sarah Grünewald. Hverken Mia Lyhnes Lis eller Sarah Grünewalds Maja udfordrer det billede, man har af de respektive kvinder. Lyhne har fået lidt mere end Grünewald at spille med, og hun gør det godt. Jeg savner dog en mindre stereotyp casting af begge.

… Åh ja, åh ja åh!

Under de mange bi-historier er ’Lille sommerfugl’ en historie om at finde den gyldne middelvej mellem fornyelse og konservatisme, når man er kommet ind i sit livs efterår. Sønnen Lasse ønsker at favne fremskridtet – musikken, samfundet, familieforholdene. Ernst holder stædigt fast i det, der var engang. Syntesen opstår i Christian, der både favner fremskridtet og står klar til at overtage slægtsgården.

Samtidig tager filmen livtag med decideret racisme, da musikalske Lasses modige indslag med en spansktalende sangtrup forvises fra festsalen, fordi deres hudfarve er mørkere end den lyserøde farve på grisene i Ernst lade.

Klokken var fem, før vores gæster gik hjem…

På samme måde som samtlige karakterer burde have stoppet med en snaps mindre indenfor vesten, burde der været skåret op til flere lag af historien i ’Lille sommerfugl’. I en film med så mange fortællinger, bør hver enkel historie være en lille bue, der spændes og forløses, men det er ikke alle historier, der udføres lige tilfredsstillende her.

Det kommer til udtryk i mange hurtige klip mellem scener. Det ene øjeblik går Ernst og Louise arm i arm i mørket og har netop delt et intimt øjeblik. De har rørende genfundet en smule fortrolighed, der ellers var gået tabt mellem dem med årerne og ikke mindst med Ernst hemmeligholdelse af konkursen. Det næste øjeblik står de smilende blandt gæsterne foran scenen og lytter til Christians tale. Betyder det, at deres konflikt er løst? Eller har de lovet hinanden at holde gode miner til slet spil overfor gæsterne og gemme den smertefulde konflikt til en anden dag? 

Når det er sagt, kan det ikke understreges, hvor fantastiske Karen-Lise Mynster og Jesper Christensen er. De er smukke og ægte sammen.

Og de sang åh ja, åh ja åh!

Filmen gør også brug af klip fra skuespillernes tidligere film, såsom ´En verden fuld af børn’ (1980), hvor de to nu aldrende skuespillere spiller sammen. I kombination med nostalgiske private optagelser fra fortiden, sætter klippene både kontrast til de grå hår og den dysfunktionelle festivitas, der kun lige netop formår at slippe afsted med sig selv. Eller måske er virkeligheden altid så besværlig og usammenhængende, og det er kun de gultonede filmfilter, der får fortiden til at se mere lyksalig ud?

’Lille sommerfugl’ er en film om familien Danmark for familien Danmark. Den er en trykkoger af tunge emner, som helt sikkert vækker genklang blandt helt almindelige biografgængere, men selvom den bakser ihærdigt, folder den aldrig rigtig vingerne ud.