LOL – premiere 28/6/2012

Lola (Miley Cyrus) er kærester med Chad (George Finn), men kun i fem minutter, for på første skoledag fortæller Chad, at han har været sammen med en anden i sommerferien. Lola vil ikke tabe ansigt, så hun siger det samme, selvom det er løgn. Bruddet tager hårdt på Lol, som Lola kaldes af sine venner, men hun er ikke bleg for med det samme at hooke op med sin barndomsven, Kyle (Douglas Booth). Ekskæresten Chad begynder at sige til Gud og hvermand, at Lol spreder ben for hvad som helst, og så frygter Lol for, hvad Kyle forventer.

Historien ligner enhver anden fra sin genre, og så er den ikke længere. Miley Cyrus er irriterende som hun plejer, og virker som hun ikke gider være skuespiller. I stedet for at give udtryk for sine følelser via eksempelvis smil eller tårer, går hun filmen igennem rundt med en skrå streg i stedet for mund. Fraværet af hovedpersonens skuespil skaber en distance mellem værk og publikum, og så er indlevelsen ikke mulig.

Filmen skal nok have sit ukritiske publikum, og unge teenagere vil velsagtens kunne indleve sig i Lols problemer, men for den bare en smule kritiske biografgænger er filmen komplet uinteressant. Eller, det vil sige, at hvis man kan vende det håbløse filmprojekt på hovedet, og grine af Cyrus og filmens pinligheder, skal man nok få det fornøjeligt. For eksempel kan man muntre sig over den scene hvor Lol ligger i sin seng og Ashley sidder i sin vindueskarm og spiller guitar, fordi de har slået op (dog kun midlertidigt, bare rolig). Scenen vil så gerne være smægtende øm, men den er så uendelig klichefyldt, at den kun er til at få grinekramper over.

Så hvis du ikke er teenager med hættetrøje og selvmedlidenhed i overmål, men derimod bare trænger til et godt grin, kan filmen varmt anbefales. Man kan også bare grine over det faktum, at Lola bliver kaldt for Lol: Herhjemme har forkortelsen LOL (Laughing Out Loud) fået sig påklistret en ironisk distance der gør, at man kun bruger udtrykket når man ikke griner med noget, men af det. Desuden er det i sig selv morsomt, at Cyrus hedder Lol når hun ikke er sjov eller griner. Jo, jo. Der er nok at grine af i LOL.

Af Frederik Schelde-Jensen.