Looper

Åbningsscene: Close up af et lommeur fra begyndelsen af nittenhundredetallet. Smukt ur. Viserne tikker. Lyden af sekundviserens ryk er forstærkede. Fornemmelsen af tidens allestedsnærværelse.
Pludselig Gordon-Levitts velkendte stemme ud af højttalerne. Men på et andet sprog. Fransk, vist. Jo, fransk. Han gentager de udenlandske gloser han hører via sine hovedtelefoner. Han står oprejst på kanten til en majsmark hvor planterne er mandshøje. Der er højt til himmelen. Det ser pænt ud. Meget flot indstilling som lige så godt kunne have været et udkast til et Gregory Crewdson-fotografi. Den fredfyldte æstetik og det smukke billede smelter sammen til ét, og detaljerne er lige så gennemsyrede af omhyggelig forsigtighed som et gammelt papirklip. Stilhed.

Som et lyn fra en klar himmel lander en mand foran ham. Med usselt tøj og hætte over hovedet. Måske krigsfange. Uden at overraskes over situationen og uden tøven, blæses den ankomne bagover af Gordon-Levitts shotgun-lignende våben.
Åbningsscene ovre og stemningsskift på ingen tid. Klar til film.

Joe (Joseph Gordon-Levitt) er 25 år, lever i år 2040 og arbejder som looper. Hans arbejde består i, at han på bestemte tidspunkter stiller på den samme majsmark lidt udenfor Kansas City, breder en hvid presenning ud, og venter på, at der dukker en bagbundet mand med sæk over hovet op på presenningen. Joe henretter, sprætter skjorten op, og tager sin løn: Sølvbarer. Efter at han i byen har imponeret Gud og hvermand med sin dyre bil, sit pæne tøj og sine stoffer, og efter morgendagens fix, er han klar til at gentage det hele én gang til.

De bagbundne mænd som Joe og hans kollegaer henretter dag efter dag er alle sendt fra fremtiden. For i år 2070 opfindes tidsmaskinen, og det udnytter mafiaen til at sende sine fjender tilbage i tid til udryddelse. Men i 2070 er de, desværre for Joe, blevet så fremsynede, at de sender looperne tredive år tilbage i tid. Til deres egen henrettelse. Joes arbejdsgiver, Abe (Jeff Daniels) er nemlig sendt fra 2070 til 2040 for at sikre sig, at mafiaen i 2070 egenhændigt kan styre markedet. En looper ”frisættes” den dag hvor han efter en likvidering sprætter skjorten op, og finder et hav af guldbarer. Så ved han, at han lige har skudt sig selv fra tredive år ud i fremtiden, og så er det ellers om at leve livet ud over alle grænser. For så er man klar over, at man kun har tredive år tilbage.

En dag tøver Joe med at affyre sit våben. Ofret der lander foran ham har ingen hætte over hovedet, og Joe ser sig selv fra år 2070. Han tøver lige akkurat længe nok til at den ankomne gamle Joe (Bruce Willis) kan kaste en sølvbar efter sit yngre jeg, ramme ham i hovedet, og undslippe eksekutionen. Den 25-årige Joe vågner op hen mod skumringen og indser, at han er nødsaget til at skyde sit ældre jeg. Ellers bliver hans nuværende jeg dræbt af mafiosoen.

Looper minder om Inception i og med filmens personer hele tiden må overveje hvilke konsekvenser en given handling der udføres i én tidslig dimension har i en anden. Eksempelvis er det i sig selv en gåde hvordan den 25-årige Joe skal indhente og nedlægge sit 55-årige selv, når den ældre version jo tydeligvis overlever. Jagten har fundet sted, men skal gentages. Og helt som Hermione kommer i tanke om at ødelægge en lerkrukke i Hagrids hus for at lede opmærksomheden hen på Cornelius Fudges ankommen, går det også op for den ældre Joe, at han bliver nødt til at hjælpe sit yngre jeg med at overleve. For selv at kunne overleve.

Looper er en sublim action- og science fiction-film der er dragende som få. Og hvor er Joseph Gordon-Levitt dog noget så forbandet velvalgt i rollen som Joe. Se den!

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.