Nerve

Nogle har fået den idé at lave en teknopessimistisk film til unge mennesker. Resultatet er den intense og underholdende ‘Nerve’, der dog kyler alle de gode takter væk til sidst.

Ved begyndelsen af spillet Nerve her i filmen af samme navn, må du træffe et vigtigt valg: Er du tilskuer eller spiller? Er du en slagkraftig satan, der risikerer førlighed og omdømme for fame eller foretrækker du at se på, mens andre funkler? Det er det valg den indadvendte gymnasieelev Vee står overfor. Grundet et nyligt udfald med sin dominerende cheerleaderveninde vælger hun at springe ud som spiller.

Smuk mand og fængselskvinder
Nerves koncept er S, P eller K, hvor man kun kan vælge konsekvens. Når man går ind i spillet giver man desuden tilskuerne adgang til alt, man nogensinde har lagt på de sociale medier, hvorefter de vælger udfordringerne. Efterhånden som man klarer flere og flere, bliver opgaverne mere vovede og spillets pengepræmier stiger til flere tusinde dollars.

Vees første udfordring bliver at kysse en tilfældig fyr på en bar og således møder hun sin kombinerede romantiske interesse og Nerve partner, Ian. Han er lidt ældre, meget rippet og spillet af smøransigtet Dave Franco. Vee repræsenteres af teenagefilmskuespilleren Emma Roberts og ‘Nerve’ gæstes tilmed af både Samira Wiley og Kimiko Glenn – i roller uendelig tæt på deres ‘Orange is the New Black’ alteregoer Poussey og Soso.

Sting til stikkere
Spillet Nerve er i filmen et smartphonefænomen, hvis popularitet får Pokémon Go til at ligne en gammel QR-kode. Budskabet til os, vi teknobegejstrede, unge mennesker, er at anonymitet og en overdreven deling af vores private oplysninger kan få fatale konsekvenser for både os selv og dem omkring os. Det er på ingen måde forkert, men det føles godt nok gammeldags at se en film henvendt til folk under 25, der bare gerne vil advare mod alt moderne. I ‘Nerve’ holdes hele denne herlighed af store pengepræmier og livsfarlige missioner hemmelig fordi snitches get stitches, så hvis man går til politiet, bliver man generet af hackere indtil man har genoptaget og vundet spillet.

Overordnet holder filmen sin teknologis regler nogenlunde. Telefonerne i ‘Nerve’ har dog latterlig lang batteritid, nogle lige lovligt vilde kameraer og muligheden for at swipe eget skærmbillede ind på enhver anden dims i nærheden. Hertil kommer filmens til tider lidt overgearede visuelle effekter og det faktum at selve spillet ‘Nerve’ ser uendelig billigt ud.

S, PG-13 eller K
Filmens fremdrift lever af, at uanset hvad vi ser Vee og Ian foretage sig, ved vi at den næste udfordring bliver mere vanvittig. Langt hen ad vejen er ‘Nerve’ derfor ret underholdende. Det hele falder dog sammen med den på en og samme tid slappeste og skøreste slutning, der har nået biograferne længe. Der ligges op til flere spændende twists, men man lader det hele falde på gulvet i en stor teknologiforskrækket PG pøl. Herfra foreslås det derfor, at man beslutter sig til at blive spiller, for det er lige lovlig surt at være tilskuer til ‘Nerve’.