Nye klipninger og nye tårepersere: ’Queer Eye’ er og forbliver et comfort show

The Fab 5 (fra venstre til højre): Antoni Porowski, Jonathan Van Ness, Karamo Brown, Tan France og Bobby Berk overrasker deres deltager med en ny bil til hendes mobile hundesalon. Copyright: Netflix.

Netflix’s reboot af makeover fænomenet ‘Queer Eye’ blev et hit i 2018 og på sin femte sæson bevises endnu en gang, at serien byder på så meget mere end bare en makeover.

”Can you believe?!”

For inkarnerede fans af ’Queer Eye’ er det utroligt svært at læse den sætning uden at høre frisøren Jonathan Van Ness’ entusiastiske stemme i hovedet.

Dette er blot en af utallige catchphrases, der er blevet født ud af Netflix’ makeover succes, ’Queer Eye’.

Og hvis du ikke allerede er bekendt med fænomenet, så må jeg i høj grad opfordre dig om at gå i gang.

Serien, som egentlig er et reboot af 00’er originalen ’Queer Eye for the Straight Guy’, bryder nemlig med vores forventning af de typiske makeover-koncepter – hvad der hurtigt kunne gå hen og blive overfladisk, bliver en fejring af selvsikkerhed og individualitet hos programmets deltagere.

”You can’t have happiness without vulnerability”
Hvad der egentlig startede som en TV-serie om makeovers på heteroseksuelle mænd tilbage i 00erne, er hurtigt gået hen og blevet meget mere end det.

Omdrejningspunktet er fem eksperter, der hver står for deres område af makeoveren, døbt ’The Fab 5’, som alle er en del af LGBT+.

Og hvad der gør ’Queer Eye’ ulige mange andre makeoverkoncepter, er at den, som også er blevet sagt i traileren, er more than a makeover.

The Fab 5 giver deres deltagere, også kaldet ’helte’, tøj, produkter og møbler, men vigtigst af det hele er, hvordan de påvirker deres indre.

Alle heltene, uanset seksualitet, hudfarve og opvækst, medvirker i serien, fordi deres pårørende, og producerne af showet, føler at de har brug for hjælp, og fortjener at gøre noget for sig selv.

Derfor er det rørende hvor let de åbner op for showet, og ligeledes hvor åbne The Fab 5 er overfor dem, som når modeeksperten Tan France, én af de første åbent homoseksuelle, sydasiatiske mænd i den vestlige verdens TV, talte om sin homofobiske familie med en ung transkønnet mand.

Eller når tidligere nævnte Jonathan Van Ness, hår- og makeup guru, kom ud som ikke-binær efter første sæson, og gentagne gange har diskuteret den mobning han oplevede i sine skoledage.

Der bliver hurtigt opbygget en intimitet mellem publikum og dem på skærmen, og så er det svært ikke at spejle sig i hovedpersonerne.

”You’re strong, you’re a Kelly Clarkson song”
Så hvad er der nyt ved en femte sæson af ’Queer Eye’? Er der overhovedet brug for, at den kører så langt?

I hver sæson bliver vi præsenteret for unikke historier, og dette er ingen undtagelse, om det er en hundefrisør med kropsproblemer, en Generation Z-aktivist, der lider af angst, eller en præst, der for nyligt kom ud af skabet.

Men tilgangen og moralen er den samme, og som man siger: if it ain’t broken, don’t fix it.

Og jeg må indrømme, at jeg stadig nærmest tuder til hver eneste afsnit.

Det gennemgående tema for serien er på ingen måde at ændre de personer der er fokus på, men derimod at lære dem, og os, at være den bedste udgave af os selv.

Makeoveren tager jovist kun en uge, men små skridt som at tale om sine bekymringer, få et par gode råd om hudpleje, og en simpel opskrift på majsbrød kan faktisk gøre en verden til forskel.

’Queer Eye’ er ikke bare en makeover: Det er en fejring af selvkærlighed, queerness og at bryde med de begrænsninger, samfundet har sat op for os. Og selvom der er kritikpunkter, som den første sæsons langt fra vellykkede møde med en politibetjent, så beviser den femte sæson, igen, at konceptet er vores tid værdig.

Serien fortsætter sin succes med sin opløftende tilgang, og emmer af konstant hjertevarme og medmenneskelighed. Så jeg er klar til at græde af glæde, og klar til fem sæsoner til.