Om Filmmagasinet Nosferatu

Filmmagasinet Nosferatu er et kombineret radioprogram og online anmeldelsesmagasin af filmnørder, for filmnørder, der hver uge giver dig et indblik i, hvad der rører sig i filmens verden. Vi anmelder alle ugens premierefilm, dækker filmfestivaler i både ind- og udland og så forsøger vi at kaste et både kærligt og kritisk blik på filmmediet, som vi mener stadig spiller en stor rolle i vores samfund.

Vi  er et af de længst kørende radioprogrammer på Uniradioen, og redaktionen består primært af studerende fra Københavns Universitet og er under ledelse af redaktørerne Niels Harpøth og Mikkel Klattrup Larsen.

 

  • 2 timers radio om film, hver uge

  • Anmeldelser af de nyeste film på premieredagen

  • Blogs fra filmbegivenheder i Danmark og udlandet

 

2 timers radio om film, hver uge
Vi sender live hver onsdag fra 13 – 15 på  Uniradioen.dk, og du kan også finde finde programmerne som podcasts på iTunes under Filmmagasinet Nosferatu samt links her på hjemmesiden.

Anmeldelser af de nyeste film på premieredagen!
Vi ser filmene før de har premiere, så du kan altid regne med at få dugfriske anmeldelser i din radio og på nettet Alle anmeldelser bliver lagt på vores hjemmeside. Den omfattende Nosferatu-redaktion består af mange forskellige mennesker med én samlet mission: at give dig deres uforbeholdne mening og give filmen et fortjent antal stjerner!

Blogs fra filmbegivenheder i Danmark og udlandet!
Been there, done that and got the T-shirt. Nosferatu er med hvor det sker, og vi rapporterer blandt andet fra filmfestivallerne i Berlin, Istanbul og Toronto. De mange fantastiske festivaller i København bliver selvfølgelig også dækket, og du kan læse om vores oplevelser her på hjemmesiden.

Kontakt
E-mail: nosferat@universitetsradioen.dk

66587_417570194964966_130007535_n