Papillon

Med ny vind under velkendte vinger når Papillon anno 2018 desværre ikke helt i land.

Jyderne kalder Sjælland for Djævleøen. Københavnerne bruger det til tider som betegnelsen for Amager. Men virkelighedens Djævleø ligger i Atlanterhavet. På Sydamerikas kyst ligger Fransk Guyana og til dette hører øen, hvor det siges, at man ikke kan flygte fra. En ø som Frankrig i mange år brugte til at parkere fanger, efter de havde udtjent deres straf i kolonien Guyana.

I 1931 dømmes tyven ”Papillon”, måske uskyldigt, for mord og sendes på livstid af sted til den franske koloni. Her møder han sin diametrale modsætning i svindleren Louis Dega. Et møde som udmunder sig i et spøjst venskab, der bliver så stærkt, at det er med til at holde dem begge i live igennem de kummerlige kår.

Virkelighedens fiktionssucces
Lyder det velkendt? Så har du måske set filmen Papillon fra 1973. En episk klassiker baseret på den virkelige Papillons egne beretninger, som han udgav i 1969. En bog som i Frankrig kun er overgået trykmæssigt af biblen. Det er altså en af de tunge drenge. I 1973 var det Steve McQueen og Dustin Hoffman, der brillerede med suveræne præstationer og udødeliggjorde mesterværket. I 2018 er det Charlie Hunnam og Rami Malek, som skal forsøge at løfte arven, og dette går desværre mindre godt.

Det er tydeligt, at instruktør Michael Noer har sine rødder i dokumentarens verden. Hans evne til at levere rå og autentiske værker er ikke til at tage fejl af. Flere steder bliver filmens autenticitet på kanten til opkastfremkaldende, og en scene med nøgne mænd i slagsmål er virkelig superb lavet. Derudover er ideen om at tilføje mere til universet, fra en senere biografi af Papillon, ret godt tænkt og skaber lidt dynamik i et ellers meget råhvidt nærbillede-univers. Desværre betyder udvidelsen også, at der er fjernet nogle plotdele, som gav fortællingen en kausalitet, hvilket bevirker, at filmen nogle gange kommer til at fremstå lidt afstumpet.

Usynlig venindehalskæde
Papillon (Charlie Hunnam) fremstår som den lækre mand, Hunnam nu engang er, her som en halvhjertet badboy, der ikke er til at knække mentalt. Hans ven Louis Dega (Rami Malek) taler alt for tit med tomme øjne og uden at bruge sine læber, hvilket giver ham en apatisk energi, som på ingen måde giver Hunnam noget at læne sig op ad. Deres kemi er ikke til at få øje på, og manglen på venskabsfornemmelse skaber en distance til indlevelsen i, hvorvidt deres plan lykkedes og om de overlever.

Redningsskipperen Roland
Heldigvis kommer redningsmanden Roland Møller på banen i rollen som fangen Celier. Roland Møller sørger både for jolle og en kraftfuld præstation. Med masser af charme og liv i øjnene løfter han filmen i bedste badass stil og giver Hunnam et modspil, som kan mærkes.

Papillon betyder sommerfugl, men Papillon anno 2018 når aldrig rigtig ud af sin puppe, og derfor bliver anbefalingen herfra, trods et ok resultat, at se eller gense Papillon fra 1973, hvor Dustin Hoffman spiller en fuldstændig forrygende Louis Dega.

Foto: Bleecker Street Company