Af Jonas Kim Jakobsen
Paranormal Activity har allerede slået adskillige boxoffice rekorder i USA, og er eftersignede blevet lidt af et kultfænomen. Hele affæren minder skræmmende meget om hysteriet, der var om The Blair Witch Project for lige præcis 10 år siden. Et eller andet sted kan man spørge sig selv hvorfor vi ikke har set flere af disse film for det må sandelig siges at være en rigtig god forretning. Filmene som sådan koster jo intet at lave, Blairwitch kostede 60.000 $ at lave og indtjente alene i USA 140 mio. $. Paranormal Activity kostede sølle 15.000$ og har allerede indtjent 104 mio. $ i USA.
I filmen følger vi det unge par Micha og Katie, som bor i en typisk amerikansk forstadsvilla i San Diego. Mystiske hændelser har i længere tid plaget parret, og Micha har købt et kamera som han vil bruge til at optage spøgelset, eller hvad vi nu skal kalde disse kræfter fra det hinsides, som laver rav i den og specielt er efter Katie. Filmen opstår ved, at vi som tilskuer sidder inde i linsen på dette kamera og kun ser hvad parret optager, og følger dem som tingene tilspidser sig i huset. Herved bliver det jo hele netop så realistisk og ekstra skræmmende, når de uhyggelige hændelser opstår. Men desværre som de fleste amerikanere der får et film kamera i hånden, som man måske set har set i Americas Funniest Home Videos på TV3, så begynder de at opføre sig ret så åndssvagt og set ud fra det synspunkt, så spiller skuespillerne ret godt i deres portrættering af dette. De bliver selvfølgelig hurtigt rigtig irriterende at overvære, og da det er dem vi følger HELE tiden, eftersom man på intet tidspunkt forlader huset i filmen, begynder man hurtigt at håbe på at ånden, der plager dem snart vil tage livet af dem. Men så hurtigt går det ikke, de mystiske hændelser eskalerer langsomt, det er jo virkelig realistisk portrætteret, specielt eftersom det er sket i ”virkeligheden”, og tænk, måske kunne det endda ske for dig selv! Det er i hvert fald det som givetvis skulle gøre filmen så uhyggelig og efter rygtet medføre, at man ikke turde sove alene. Den er bare ikke uhyggelig, som jeg måske lidt har hintet, i stedet er den rigtig rigtig kedelig. Hovedpersonerne spiller udmærket, men er hverken særligt charmerende eller til at holde af og derfor har man ikke nogen lyst til at holde dem i live ret længe, og de mystiske hændelser eskalerer så langsomt og består af fjerne lyde i huset, eller en dør der pludselig åbner sig som instruktøren bare ikke formår at gøre uhyggelig. Selvfølgelig bliver det en anelse voldsommere hen imod slutningen, hvor man virkelig også tørster efter blod, men intet der kan opveje den halvanden time, man har siddet og kedet sig ihjel.
Som anmelder mener jeg, at man ved enhver film bør fremhæve både de gode og dårlige sider, men jeg skal virkelig tænke længe for at finde noget positivt at sige om Paranormal Activity. De få effekter der er i filmen er flotte fordi de er så simple, men når alt andet i filmen er faldet til jorden, hjælper det ikke meget og værst af alt blev jeg på intet tidspunkt skræmt, og her må enhver gyserfilm se sig selv som slået fallit når det fejler.
Folk må virkelig kede sig når de lader sig indfange af sådan en gang gylle. Måske er årsagen til, at vi ikke har set flere af disse film, at der skal gå 10 år imellem, at folk har lyst til at lade sig blive taget ved næsen, eller måske kan vi bare godt lide, at have en film som man skal have set og have en mening om, og så er det lige meget, om filmen er noget møg? I hvert fald får alle dansker mulighed for at ”opleve” eller lulle sig i søvn til Paranormal Activity, som har premierer i intet mindre end 33 biografer. Man sku jo nødig misse, hvad allerede er blevet dømt en ”moderne klassiker”, en skam når man tænker på, at Sam Raimis uhyggelige og underholdende Drag Me To Hell fra i sommers kun havde premierer i 3 biografer.
1 ud af 6 stjerner