POMPEJI

Kit Harrington og Emily Browning i POMPEJI. Copyright: Nordisk Film Kit Harrington og Emily Browning i POMPEJI. Copyright: Nordisk Film

Den dramatiske handling smadrer ‘Pompeji’, lang tid før lavabomberne begynder at falde.

Det er år 79 e.Kr. Den keltiske gladiator Milo (Kit Harrington) ankommer som slave til storbyen Pompeji for at kæmpe imod romerrigets bedste krigere. Ved sin ankomst møder han sit livs kærlighed Cassia (Emily Browning). Hun er den smukke datter af en velhavende købmand, som imidlertid har lovet hende væk – mod sin vilje – til en korrupt romersk senator. Mens de dramatiske begivenheder nærmer sig sit uafvendelige klimaks, bryder den nærliggende vulkan, Vesuv, ud i et inferno af brændende lava. Milo skal ikke længere bare kæmpe sig vej ud af arenaen, men også redde sin elskede, mens Pompeji udslettes omkring ham.

‘Ben Hur’ (1959), ‘Gladiator’ (2000) og ‘Troy’ (2004) hører alle til genren “Sværd-og-Sandal”- film. Med ‘Pompeji’ omdøber Paul W.S. Anderson midlertidigt betegnelsen til “Sværd-og-Sandal-OG-LAVABOMBER”. Instruktøren, der er mest kendt for filmen ‘Alien vs. Predator’ fra 2004 og sine bidrag til det, på så mange måder, levende-døde filmfranchise ‘Resident Evil’, er ikke bleg for at lade det regne ned med alskens ubegribelige ulykker over sine hovedpersoner. Således er Andersons katastrofefilms-twist på det ellers klassiske kostume-drama ganske veludført og forfriskende. Det er ret sejt, at filmholdet kæler for de mindste detaljer i tøj og set designs, hvorefter de smadrer og splitter det hele ad med gigantiske kugler af ild, der regner ned fra himlen. Ja tak!

Desværre får skuespillerne i ‘Pompeji’ kørt filmen godt og grundigt i sænk, langt tid før den planlagte katastrofe indtræffer. De er hjulpet på vej af en utilgiveligt overfladisk historie, og når Anderson endelig får åbnet for Vesuvs lava-sluser, er det for sent. Filmens flotte, episke action-sekvenser når aldrig at rode bod på, at castingen til ‘Pompeji’ er helt hen i vejret. For eksempel, hvornår var det nogensinde en god idé at lade Kiefer Sutherland spille en ”Jafar”- parodi iført en uniform af guld og velour? Og hvornår var den god idé at lade to utilgiveligt svage kvinderoller blive spillet af henholdsvis Trinity fra ‘The Matrix’ og Babydoll fra ‘Sucker Punch’ (Carrie-Anne Moss og Emily Browning)? Det fremstår ikke særlig velovervejet. Derudover er der kun lidt at sige om filmens mandlige hovedrolle, der spilles af Game of Thrones-skuespilleren Kit Harrington: Hans krop kunne nemt have været type-castet til ‘300’- filmen og fungerer dermed fint i 3D og i en gladiator-arena.

I sidste ende var jeg dog tilfreds nok med at have overværet Paul W.S. Andersons visuelle orkestrering af Pompejis undergang. …Og til instruktørens forsvar, kan jeg da afsløre, at han ikke lader nogen af filmens karakterer slippe med livet i behold.

 

‘POMPEJI’ på IMDB