Poster Watch: The Shape of Water

Der er ingen tvivl om at man skal til at opleve noget, når det er mexicanske instruktør Guillermo del Toro der står bag. Hans film er spektakulære, og ligeledes har jeg vendt hovedet når jeg ser plakaten for ’The Shape of Water’.

Der er en række detaljer som gør, at denne plakat skiller sig fra de andre. Det første indtryk man får, er en meget intim følelse. Det omfavnede par er vægtløse i et rum uden definitioner, og der er adskillige cues, der føjer til følelsen af at være under vand, bl.a. boblerne og lysstriben fra venstre hjørne.

Lyset på billedet omringer dem, men ved at graduerer det til kanterne, opnås følelsen af intimitet; de er alene i vandet. Man glimter Elisa Espositos (Sally Hawkins) ansigt, men skabningen der holder hende forbliver hemmeligt, selvom kroppen er tydeligt fremvist. De skyr slet ikke væk fra at vise gæller eller de overraskende muskuløse ben, arme og… baller?

Den romantiske omfavnelse kalder en række referencer frem, men mest af alt får jeg et stærkt flash af Nicholas Sparks’ ikoniske forsider, hvor et utal af heteroseksuelle par holder om hinanden i et desperat forsøg på at forene deres læber. Elementet af vægtløshed for Elisa giver CU 1hende også muligheden for et elegant løft af det ene ben, i en nærmest Princess Diaries’ callback, hvor Anne Hathaway gjorde et stort nummer ud af det, når hun blev kysset.

 

Den første poster der er blevet sendt ud i forbindelse med filmen er baseret på en tegning af designeren James Jean, hvor han blandt andet var inspireret af Gustav Klimts maleri ’Kysset’, som fortsat lægger op af den meget romantiske tone.

Bemærkelsesværdige detaljer, som man virkeligt først ser når man kigger tæt efter, er baggrundsmønsteret, som er mest tydeligt i hjørnerne, der minder om et 60’er tapet-remake af monstermandens skældesign. Sjovt nok finder filmen sted i 1960erne.Wallpaper comparison

Et andet stort indtryk man får fra plakaten er farven. Forskellige grader af turkis og petroleumsblå holder designet simpelt, og kalder reference til titlen (water) og fremhæver at Elizas røde kjole står i komplimenterende kontrast. Man ligger mærke til hende, men ikke på en aggressiv måde. Den røde farve giver også endnu et hint mod den romantiske tone.

Del Toro er meget begejstret for sammensætningen af blå og rød, og brugte lignende farver til sin plakat af ’Crimson Peak’, og generelt er der et mønster for hans andre film, hvor rød, blå og gul er store elementer. Han bruger det til at fange opmærksomhed, repræsenterer sine karakterer, tema eller metaforer. At titlen på plakaten er gul, er nok ikke en tilfældighed, da det er på dette plan at han operer med detaljer. Det her er Guillermo Del Toro’s film, og det er nok også derfor hans navn står fire gange på plakaten.

Alt i alt, samler det sig til en sensuel, privat følelse imellem de to karaktere, og jeg er slet ikke i tvivl om hvad den her film skal handle om, og jeg er heller i tvivl om, at jeg må opleve det. Ja, man kan læse et referat om hvad selve plottet er, men hvis plakaten giver mig den følelse jeg regner med at få fra filmen, er det et helt andet niveau. Når Del Toro er dedikeret til at fortælle historien gennem plakaten, ved jeg at det bliver en fornøjelse at se filmen.

’The Shape of Water’ har vundet Oscar for bedste film, instruktør, musik og scenografi og kan ses nu i danske biografer. Find Filmmagasinet Nosferatu’s anmeldelse her.