Af Dorte Winkler
Ritualet (org. The Rite) er en film af svenske Mikael Håfström, som stod bag den Oscarnominerede svenske film Ondskab i 2004. Ritualet er inspireret af en sand historie, med forlæg i bogen ”The Rite: The Making of a Modern Exorcist” af journalisten Matt Baglio. Han mødte en amerikansk præst, der modtog undervisning i eksorcisme i forbindelse med Vatikanets beslutning om at oplære præster i eksorcisme i 2007. Det er denne præsts oplevelser som danner grundlag for Ritualet. ’
I Ritualet møder vi den unge Michael Kovak som har valgt præsteseminaret for at slippe væk fra sin far og hans bedemandsforretning, hvor han har assisteret hele sin ungdom. Da Kovak, som er en stor tvivler og komplet uafklaret omkring sin tro, vil forlade skolen netop som han er ved at være færdig – tilbydes/lokkes han med et kursus i Rom. Et kursus i eksorcisme. Med al sin skepsis pakket med i kufferten tager Kovak til Rom og deltager i et hightech kursus om eksorcisme, men han bliver hurtigt sendt i ”praktik” hos den gamle mester, Fader Lucas, som pt. arbejder på en vanskelig sag om en ung gravid kvinde der er besat. Kovak bliver mere involveret i sagen end han planlægger og her fra går der ellers gang i begivenheder og dæmoner – både dem vi selv bærer rundt på og de ”ægte”.
Ritualets mest fremherskende problem er at den har sat sig mellem to stole. Den vil gerne fortælle en ”sand” historie, og dermed være drama og fortælle den klassiske historie om den unge lærling og den gamle mester, Men da den har fat i et kontroversielt emne: den katolske kirkes tro på djævleuddrivelse, og ja, djævle og dæmoner i det hele taget, så vælger den at se på det potentielt uhyggelige i eksorcisme som praksis og ikke på det kontroversielle i en verdensreligions heksekunster. I filmen er der ikke skyggen af tvivl om hvad vi skal tro, alle pointer bankes ind og vi kan jo selv ”se med vore egne øjne” hvad der sker. Der er altså ingen nuancer i filmen. Men værre endnu, der er heller ikke rigtig noget rigtig uhygge. Jo der er da et par småchok, af den slags hvor man ved de kommer, men bare ikke lige hvornår, men det holder jo ikke hvis man havde forventet at man skulle sidde og skrige sin egen angst ud sammen med en sal af ligesindede.
Filmen er til gengæld ganske flot at kigge på. Anthony Hopkins er jo en fremragende skuespiller, så denne rolle har han også godt fat i, selvom der begynder at være noget trættende over at se ham i roller der skal minde om hans eminente performance som Hannibal Lechter i Ondskabens øjne, men som bare bliver svage, svage ekkoer, ikke pga. Hopkins, men pga. et manuskript der centrerer sig for meget om at etablere denne lighed. Colin O’Donaghue, som Michael Kovak, er pæn og egentlig ret kedelig, og er ikke et værdigt modspil til Hopkins.
Alt i alt er Ritualet noget tam som gyser taget i betragtning, men hvis man har lyst til noget mild uhygge og er fascineret af eksorcisme, så kan Ritualet godt bruges som en cola- og popcornsfilm fredag aften med vennerne.
