Roma

Cuaróns seneste film er både en personlig og kunstnerisk triumf.

Alfonso Cuarón er instruktøren bag film som ’Children of Men’, ’Gravity’ og ’Harry Potter og Fangen fra Azkaban’.alle fantastiske film på hver sin måde. Derfor var mine forventninger høje da jeg gik ind til biografen for at se filmen en tidlig tirsdag morgen. Blev mine forventninger indfriede?

Ja, og det i den grad.

En kunstnerisk hyldest til de kvinder, der har opdraget ham

Allerede fra første indstilling er det tydeligt, hvor meget omtanke og arbejde, der er lagt ind i denne film. Det er måske ikke så mærkeligt, da den hovedsageligt er baseret på Cuaróns egen opvækst. Roma er en kunstnerisk hyldest til de to kvinder, der har opdraget han. Den første er den unge indfødte barnepige Cleo (spillet fantastisk af den uprøvede skuespiller Yalitza Aparicio), der arbejder hos en familie i middelklassekvarteret Colonia Roma i Mexico City. Den anden er familiens mor, Sofía, der spilles ligeså mesterligt af Marina de Tavira. De to kvinder finder deres liv bundet sammen, da begge deres tilværelser begynder at trævle i takt. Det hele, imens Mexico er i oprør.

Historien virker måske klassisk nok, et familiedrama i middelklassen med en turbulent politisk situation i baggrunden, men filmen tager dette klassiske udgangspunkt og hæver det til noget ekstraordinært.

En film, der virkelig bør opleves i biografen

Filmen åbner med et skud ned mod en indkørsel, hvor vi først ikke ser andet end fliser og lyden af nogen, der vasker dem. Det siger lidt om en filmskaber, at selv et tilsyneladende uinteressant skud som dette kan blive så interessant, som det bliver her. Cinematografien er fantastisk, med flere imponerende long takes og billedkomposition, der er så fremragende, at jeg på flere tidspunkter bliver helt fortabt i dem og fuldstændig glemmer at følge med i underteksterne.

Så er der lyddesignet, som jeg trygt kan sige, at jeg aldrig har hørt magen til. Det er begrænset med musik i Roma, men det føles aldrig som et tab. Cuarón magter at løfte baggrundslydene til et niveau, hvor de bliver en score i sig selv. Noget, der kommer specielt godt frem i filmens emotionelle højdepunkter. Dette er en film, der virkelig bør opleves i biografen.

Roma er en unik og personlig film, der på samme tid er både morsom, rørende og bizar. Jeg glæder mig til at se den igen og forhåbentlig få et klarere billede af de sidste scener, der blev uklare af tårer. Dette er en af mine personlige favoritter fra filmåret, og jeg vil anbefale den til alle. Om man er ”filmofil” eller bare vil have en god historie. ‘Roma’ leverer på alle fronter.

 

Foto: Netflix