Skal vi være bange for Jolene?

Copyright: Getty Images

Parforholdet udfordres af ’den anden kvinde’ i film og musik, men måske er det på tide, vi slutter fred med hende.

Mellem actionhelten og kærligheden ligger en tidsindstillet bombe, der skal deaktiveres, før han kan kaste sig i armene på sin elskede.

Kvindens udfordring er derimod anderledes. Den kvindelige hovedperson skal bekæmpe ”hende” – den anden kvinde, der står klar til at stjæle manden.

I Netflix-serien ’Dolly Parton’s Heartstrings’ genfortolkes figuren Jolene, der stammer fra Partons ikoniske sang af samme navn. Jolene er nok det mest kendte eksempel på ’den anden kvinde’, men hvem er denne kvinde, og giver det overhovedet mening at dæmonisere hende?

Louise med de lange ben

Utrolig utroværdigt virker det, når Shania Twain i sin musikvideo valser rundt iført en tætsiddende, rød kjole i en bar fyldt med mænd – og ingen kaster bare ét lystigt blik efter hende.

Mændene ryger smøger og spiser æg, mens Shania Twain undrer sig over ’Whose Bed Have Your Boots Been Under’.

På en tilrøget bar synger Shania Twain i sin musikvideo til en række skæggede cowboys. Hun spørger dem, hvor de har sovet i nat – måske de har besøgt spanske Lolita eller rødhåret Rita? Copyright: Mercury Records

Hun har fået færden af sin mands utroskab, og derfor synger hun:

I know about Lolita
Your little Spanish flame
I’ve seen you around with Rita
The redhead down the lane

Lolita, Rita og også langbenede Louise er blandt dem, hun kan føre til protokol over kvinder, som manden har været sammen med.

Samtidigt med at Shania Twain konfronterer manden med hans utroskab, italesætter hun sit forhold til ’den anden kvinde’.

’Den anden kvinde’ er en arketypisk figur, der optræder som fjendebillede for den kvindelige hovedperson. Hun er smuk, feminin og attraktiv – og netop derfor er hun farlig. Hun kan nemlig ”stjæle” hovedpersonens mand fra hende.

Hvem er ’den anden kvinde’?

Det er ikke kun Shania Twain, der kæmper med ’den anden kvinde’. Hun er en karakter, som man støder på med jævne mellemrum i popkulturen.

Klar til køllebank. Carrie Underwood er bestemt ikke glad i musikvideoen til ‘Before He Cheats’, hvor hun hævner kærestens utroskab ved at tæske hans bil med et bat. Copyright: Arista Nashville

I Carrie Underwoods sang ‘Before He Cheats’ er ‘den anden kvinde’ blond og dårlig til at drikke whiskey-shots. Hun er elskerinden, som Carrie Underwood ikke kan fordrage, da hun mener, at hun er latterlig og let på tråden.

Med lige dele aggression og bitterhed synger Underwood hæst:

Right now, he’s probably slow dancing
With a bleached-blond tramp
And she’s probably getting frisky
Right now, he’s probably buying
Her some fruity little drink
‘Cause she can’t shoot whiskey

’Den anden kvinde’ kan i virkeligheden se ud på mange måder. I ’Grease’ er hun den danseglade Cha Cha DiGregorio, og i ’Legally Blonde’ er hun den perlekædebærende Vivian, som Reese Witherspoon må besejre.

I filmen ‘Legally Blonde’ slår Elles kæreste Warner op med hende, fordi hun er for blond og for pæn. Elles ærkefjende bliver Warners nye kæreste Vivian. Copyright: Metro-Goldwyn-Mayer

‘Den anden kvinde’ er en trussel, man finder alle vegne i popkulturen, men hun stammer især et sted fra.

Rødder i countrymusikken

Det er let at genkende Shania Twain og Carrie Underwoods sange som country. Tematisk bærer de også tydeligt præg af at være netop det, da figuren ’den anden kvinde’ i høj grad optræder i countrymusikken.

Professor Nadine Hubbs fra University of Michigan har udgivet en artikel om countrymusikkens sange, der beskæftiger sig med utroskab og ’den anden kvinde’. Hun er især optaget af Dolly Parton og hendes legendariske sang ’Jolene’, hvilket uddybes i den populære podcast ’Dolly Parton’s America’.

Hubbs undersøger flere aspekter af Jolene-sangen i sin artikel.

En vigtig pointe er, at ’den anden kvinde’ ofte omtales ekstremt negativt som for eksempel i førnævnte Carrie Underwood-sang, hvor hun er en ”bleached-blond tramp”.

’Den anden kvinde’ omtales derimod med stor ømhed i Dolly Partons sang, der jo hedder ’Jolene’, og hvor hendes navn udgør en stor del af omkvædet.

Jolene, Jolene, Jolene, Jolene
Please don’t take him just because you can

Således beder Parton indtrængende til Jolene i det ikoniske nummer.

Jolene som arketype

I Netflix-serien ’Dolly Parton’s Heartstrings’ genfortolkes Jolene-karakteren. I overensstemmelse med sangen har Jolene i serien forførende rødt hår og dybe grønne øjne.

Dolly Parton spiller selv med i sin Netflix-serie ’Dolly Parton’s Heartstrings’. Her ses hun sammen med karakteren Jolene. Copyright: Netflix

Selvom det er håbløst tåkrummende, når karaktererne i Netflix-serien direkte citerer Jolene-sangteksten, og serien generelt er utroligt cheesy, tilbyder den en interessant fortolkning af ’den anden kvinde’. Jolene får nemlig plads til at tage til genmæle.

Vi ser historien om utroskab fra Jolenes side, hvor hun oplever at blive mistænkeliggjort på baggrund af mandens handlinger.

Han planlægger at forføre hende og ikke omvendt. Der skal to til utroskab, og derfor hænger skylden for en potentiel affære ikke udelukkende hos ’den anden kvinde’, selvom det ofte fremstilles sådan.

”Kvinde er kvinde værst”

Skal vi frygte Jolene? Svaret er nej. Dolly Partons Netflix-serie fortæller meget fint, hvordan det gamle udtryk ’kvinde er kvinde værst’ er toksisk

Figuren ’den anden kvinde’ bruges i høj grad til at skabe en kløft mellem kvinder ved at gøre dem til konkurrenter om mandens gunst.

Figuren pacificerer samtidigt manden, da skyldsspørgsmålet lander hos den seksuelt frigjorte ’anden kvinde’. Ræsonnementet lyder, at hun bare kan lade være med at være så sexet og uimodståelig.

Hun må klappe benene sammen, og dét i sig selv er en langtfra frisindet og sund tilgang til kvinders seksualitet.

Når den kvindelige hovedperson ser sig vred på eller frygter Jolene, overser hun mandens frie vilje. Manden bliver på en gang ”reddet” fra sin skyld og iscenesat som et manipulerbart offer, der ikke selv kan handle.

Slut med at være en skurk

Det er på tide, vi slutter fred og bliver gode venner med Jolene. Det lyder banalt, og for nogle er det indlysende, men figuren ’den anden kvinde’ vidner om en modsatrettet holdning. Alle har dog lov til at være attraktive og sexede.

Hvis parforholdet knækker på baggrund af, at der findes andre kvinder i verden, må det være parforholdet, der skal arbejdes på, og ikke andre kvinder, der skal bebrejdes, bekæmpes eller ligefrem elimineres, som Dolly Parton synger i ’I Don’t Want to Throw Rice’. Her ønsker hun at kaste sten efter og springe ’den anden kvinde’ i luften med dynamit.

Den kvindelige hovedperson bør derimod blive venner med Jolene, for i virkeligheden er det ikke Jolene, der er problemet, men parforholdet eller hovedpersonens forhold til sig selv.

Det er på tide, at popkulturen begynder at nuancere billedet af utroskab, intriger og seksualitet.