Mødet imellem den transkønnede Sebastian/Ellie og den heteroseksuelle Andreas er utroligt skrøbeligt iscenesat i kraft af den transkønnedes svagt definerede identitet. En identitet der udforskes og styrkes igennem filmens store romance og eksplicitte sexscener, men det er længslen og behovet for at skille sig ud der synes at agere hovedtema, snarere end realiseringen af individuel seksualitet.
”Something Must Break” fortæller om den unge androgyne Sebastian (Saga Decker), som lever en dagdrømmende tilværelse sammen med sin lesbiske veninde Lea. Når Sebastian ikke fordriver tiden med lagerarbejde eller søger det tilfældige mandlige selskab på offentlige toiletter og afsides buske, drømmer han om at leve som Ellie. En karakter, som han med filmens fremskreden, bliver suget mere og mere ind i. Sebastian skal dog først igennem en serie af afvisninger før han fuldstændigt kan omfavne denne nye persona. Mødet med den rebelske Andreas (Iggy Malmborg) bliver en mulighed for Sebastian at dyrke en intimitet som hidtil ikke har været mulig for ham. Udover en ”sengeven” har han i Andreas fundet sin soul mate og sammen dyrker de forskellige ikke normative aktiviteter, for dem handler det nemlig om at skeje ud mest muligt, så man ikke tilpasses den svenske konformitet med pastasalat og travbaner.
”Jeg er inte bög!”
Der jo bare det lille problem at Andreas ikke kan omfavne den sociale identitet det giver ham at være sammen med Sebastian. Tilstedeværelsen af pikken og mangel på fisse, synes at være det største problem her, men Sebastians selvopfattelse af ham selv som et sted imellem Sebastian og Ellie gør det hele en smule vanskeligere. Fornægtelsen af de sociale etiketter gør det vanskeligt at afgrænse deres forhold og motiverne bag forelskelsen er svær at øjne foruden om ønsket om at skille sig ud. Forholdet bygger dog unægteligt på en sanselig forståelse af hinanden, hvilket kommer til udtryk i specielt én meget eksplicit sexscene de to unge mænd imellem.
Er det nu nødvendigt?
Det føles som et slag i ansigtet når man sidder med til første gang at de to udfolder sig seksuelt, og jeg blev ved med at spørge mig selv hvorfor jeg skulle være med til noget så privat som fingre i numsen og sæd på brystet? Men deri ligger vel også et behov fra filmens (instruktørens) side for at skille sig ud. Der er flere af disse scener, nogle der vækker ubehag og væmmelse, som når Sebastian udfører blow-jobs på tilfældige natlige eskapader, og nogle der vækker vrede som når Sebastian (som Ellie) bliver kneppet, pisset og taget kvælertag på i et visuelt voldsorgie. Især det sidste er stærkt ladet med symboler i et musisk samsurium af vold der nærmest ikke lader seeren trække vejret. Så for at sige det på en anden måde, så er de eksplicitte sexscener ladet med symbolik der med nøje målt timing er velberettigede.
Jeg skal ikke se den igen!
Nogle gange synes jeg at man kan måle en films kvalitet på om den er et gensyn værd. Det er ikke tilfældet med ”Something Must Break”, da det er en rigtig god film, som jeg dog ikke umiddelbart har lyst til at gense. Det har dog udelukkende at gøre med at man sidder med følelsen af at man har været udsat for vold når man forlader biografen. At en film kan have så kraftig en effekt på seeren er rigtig flot, dog virker det til at volden til tider kun er til for at give samfundet en stor fuck finger, men det skal det vel også have en gang imellem.
Se trailer på linket nedenfor: