Star Wars: The Force Awakens

32 år efter jedi-ridderes tilbagevenden er vi nu tilbage i tiden for længe siden, i en fjern, fjern galakse med blastere, lyssværd, Tusindårsfalken og den altomsluttende kraft. 

Et nyt håb
Et af mine tidligste og lykkeligste barndomsminder er min stedfars højtlæsning af underteksterne på den originale ’Star Wars-trilogi’. Hvor gammel jeg har været, kan jeg ikke sige præcist, men oplevelsen er fasttømret med alt det andet, der gjorde min barndom eventyrfyldt og lykkelig. Den oplevelse er jeg langt fra den eneste, der har haft, og vennernes reoler var da også proppet med Star Wars-LEGO, -figurer, -film og spil. Men tiden går, man bliver voksen og barndommens fantasiunivers afmystificeres af de realiteter, der omgiver en.

Da Disney opkøbte Lucasfilm i 2012 og samtidig annoncerede tilblivelsen af den efterfølger-trilogi, som George Lucas for længe siden havde luftet sine intentioner om at lave, blev der dog igen tændt et lille lys i mig. Kunne serien reddes efter de tre lettere uheldige forfilm? Var der lys efter Jar Jar og Hayden Christensen? Var det overhovedet nødvendigt?

Kraften vågner
30 år efter oprørernes endelige tilintetgørelse af imperiets ultimative våben, Dødsstjernen, er vi nu tilbage i den fjerne, fjerne galakse. Efter kejseren Darth Sidious’ fald har en ny undertrykkende fraktion, kaldet Den Første Orden, overtaget magten i Imperiet, og galaksens frelser, Luke Skywalker, er ingen steder at finde. Rebellernes bedste pilot, Dameron Poe (Oscar Isaac), sendes på en vigtig mission til ørkenplaneten Jakka for at skaffe et kort, der kan lede til Lukes opholdssted. Rebellerne har nemlig stor tiltro til, at Luke igen kan give dem håb i kampen mod Imperiet.

Desværre for rebellerne og lokalbefolkningen på Jakka har Den Første Orden fået nys om planen og sithen Kylo Ren (Adam Driver) forpurrer missionen. Dog ikke før kortet, der kan lede til Luke, gemmes i en BB8-droide. BB8 bliver hurtigt den mest eftersøgte druide i galaksen, og vores eventyr begynder.

Den synlige J. J. Abrams
Fra første rumskib og sandkorn på planeten Jakka hiver ’Star Wars: The Force Awakens’ som en kraftig tractor-beam én tilbage i det magiske univers. Spørgsmålene til historien er mange, men disse besvares langsomt, jo længere ind i galaksen vi bevæger os. Instruktøren J. J. Abrams viser sig at være den rette kaptajn til denne længe ventede reboot af det oprindelige Star Wars-franchise. Om end historien til tider synes en anelse for tilfældig har Abrams formået det, som George Lucas ikke selv magtede med trilogien fra 1999 til 2005: nemlig at genskabe det univers som millioner af mennesker verden over forelskede sig i. Med mere sminke og mindre karakter-CGI er galaksens indbyggere nu igen troværdige, og med en let humor, modsat den forcerede fra tidligere, bringes stemningen fra den originale trilogi tilbage.

I det hele taget synes det manuskript, som J. J. Abrams, Michael Arndt og Lawrence Kasdan (der også skrev med på Episode V og VI) har stykket sammen, at være meget mere fuldendt end Lucas’ egne fra forfilmene. Forfatterne er dog tro over for George Lucas’ oprindelige tanke om, at trilogierne skulle afspejle hinanden handlingsmæssigt. I ’Star Wars: The Force Awakens’ kan nemlig ses en klar afspejling af handlingen fra både den oprindelige trilogi og den senere. Dette gør dog på ingen måder filmen forudsigelig, og ’Star Wars: The Force Awakens’ byder på mange fantastiske øjeblikke, hvor man overraskes, varmes og rystes.

Stjernekrigen vender tilbage
Med ’Star Wars: The Force Awakens’ er Star Wars i den grad tilbage, og skampletten fra Jar Jar Binks og co. er vasket bort. Med en mørkere stil, nådesløse fjender, laser-blastere, der rent faktisk slår ihjel og en grundlæggende tvivl om, hvorvidt det gode rent faktisk kan sejre, har ’Star Wars: The Force Awakens’ triumferet. Akkompagneret af John Williams ikoniske musik efterlades man på kanten af sædet, og gennem gensyn med gamle og den nye generations helte drages man af universet.

I 135 minutter var jeg Christian på 5 år, der fik læst undertekster højt af sin stedfar og som lykkeligt forsvandt ind i en fjern, fjern galakse for længe siden.