Stomp på Rådhuspladsen med 6.klasse fra La Courgadeskolen

En af Busters workshops kaldet Stomp foregik i dag på Rådhuspladsen. Arrangementet startede med fem kortfilm i en stor blå container, hvor eleverne klædt i Levis og andre mærkesager så på børn fra tredjeverdenslande, som lavede legetøj med det de nu havde omkring sig. Og det var ofte skrald. Der var dog også lidt palmer og nogle grene. Men det hele gik ud på at bringe fantasien tilbage i legen hos børn fra vesten, hvor det jo sjældent skorter på materielle goder, og dette gør måske, at man ikke altid udfolder sin hjerne i fuldt flor og tænker anderledes. De små brune børn fra andre verdensdele legede ude i naturen med blikdåser, gammelt gummi og plastikposer og de havde det vældig hyggeligt, og da filmene var overstået, var det La Courskolens børns tur. I eventteltet der er sat op på Rådhuspladsen, skulle de nu til skraldejam, og det var vældigt livsbekræftende, da disse små kloner morede sig kosteligt ved hjælp af dem selv, deres hænder og nogle plasticflasker. I videoerne nedenunder kan du først se hvordan man meget hurtigt får en masse børn ind i en stor container, samt hvordan udviklingen tog fat i eventteltet.