Suicide Squad

Guardians of the Galaxy-jam leverer en slatten oplevelse og placerer endnu et søm i DC-universets filmiske ligkiste.

Sjældent har en film skuffet så mange forhåbninger som ’Batman v Superman: Dawn of Justice’ gjorde i foråret. Giganternes kamp endte i en langtrukken affære med et mildest talt omdiskuteret klimaks, men nu er DC og Warner Brothers tilbage med deres anden film i år; ’Suicide Squad’. Tonen er blevet lysere, alle er ikke så seriøse og triste som i BvS, og alles favoritskurk i form af Jokeren (Jared Leto) er tilbage på det store lærred.  Så er spørgsmålet, om de rette ingredienser er til stede for at få kickstartet DC-filmuniverset og få det op på siden af Marvel, som de har halset efter de sidste par år.

Greatest Rock Hits på Shuffle
Og svaret er desværre nej. ’Suicide Squad’ er ikke nogen god film. Det er derimod en rodet affære med et lunkent plot, ligegyldige skurke og så mange karakterer at filmen ikke aner, hvordan den bedst skal fortælle sin historie. Historien omhandler bureaukraten Amanda Waller (Viola Davis), der vil sikre sig mod fremtidige Superman-lignende rumvæsenbesøg ved at etablere en task-force, bestående af de værste individer, der findes i hendes fængsler. Disse individer inkluderer Harley Quinn (Margot Robbie), Captain Boomerang (Jai Courtenai) og Deadshot (Will Smith). Der bliver hurtigt brug for holdet, da en heks som Waller har forsøgt at kontrollere, slipper fri og laver kaos i byen Midway-City. Lyder det underligt og forvirrende? Det er det også.

Det bliver perfekt illustreret inden for filmens første tyve minutter. Hele banden af skurke bliver introduceret i en kort sekvens, som næsten alle indeholder forvirrende flashbacks og en klassisk rock-sang, som efter sang nr. 3 føles umådeligt påtaget. Uden at have talt efter vil jeg mene, at der bliver afspillet et tocifret antal sange inden for de første ti minutter, og det er ganske enkelt overkill. På trods af at mange af sangene er klassiske rockhits.

De værste af de værste… som egentlig ikke er så slemme igen
Foruden de musiske indslag akkompagneres karakterernes introduktion af en infograf over deres egenskaber og kendetegn. Et indslag der nærmere føles som en stat-chart man ville kunne støde på i et computerspil, end noget der burde høre til i en film. Skaberne bag denne film har åbenbart troet på ”tell it, don’t show it” tilgangen til denne film.

Men dermed ikke sagt, at alt i ’Suicide Squad’ er dårligt udført. Will Smith gør det ganske glimrende som Deadshot, og hans vanlige charme skinner igennem, ligesom han også får nogle af filmens bedste replikker. Margot Robbie skal skam også nok blive en fan-favorit som Harley Quinn, også selvom hendes sindssyge og jokes omkring selvsamme ikke alle rammer lige rent. Desuden er det påfaldende, hvor få ugerninger disse ”skurke” egentlig begår. De bliver gentagende gange beskrevet som kriminelle udskud, men den mest følelseskolde karakter ender alligevel med at blive Amanda Waller, og det synes altså en skam.

Jokeren og det tabte potentiale

Generelt er det som om, at der er en langt bedre historie gemt inde i filmen, men denne historie er gemt væk i forhold til den tynde omgang, vi får serveret i filmen. Det tydelige eksempel på det er selvfølgelig Jared Leto. Manden som skulle agere efterfølger til Heath Ledgers præstation i ’The Dark Knight’, er kun med i rundt regnet ti minutter af filmen. Letos joker får aldrig rigtig tid til at skinne i filmen, og er en begrænset faktor i filmens overordnede plot. Det er synd og skam, for flash-back-scenerne mellem ham og Harley Quinn er nogle af filmens stærkeste. Specielt er en scene involverende de to og et syrebad fabelagtig visuelt og en af filmens bedste scener.

Det er i den her måned to år siden, at ’Guardians of the Galaxy’ udkom, men man kan på mange måder se dens aftryk på ’Suicide Squad’. Det er bare knap så veludført. Med brugen af musik fra 70’erne, antihelte i hovedrollerne og en god portion humor er parallellerne tydelige, og var fokus ændret en smule, kunne ’Suicide Squad’ muligvis have konkurreret med den anden superhelte-klassiker. Desværre må vi nøjes med en middelmådig vare i stedet, og derfor får ’Suicide Squad’ kun tre små stjerner.